torsdag, 22 sep 2016 09:09 Alder: 1 year
Kategori: Forsidenyhed, Forsidebanner, Pressemeddelelser

Fokus på folkeskolen.

Folkeskolen blev omtalt i formand For Naalakkersuit Kim Kielsens åbningstale ved Inatsisartuts efterårssamling 2016.


 

Ligeledes kommenterede flere partiers ordførere folkeskolen i deres ordførerindlæg, ligesom den blev kommenteret flere gange under åbningsdebatten. I AG den 21. september 2016 kommenterer  professor Torben M Andersen formand for Økonomisk Råd og direktør Ulla Lynge næstformand for Økonomisk Råd ligeledes folkeskolen.  Leder af Greenland Perspective Minik Rosing  har tidligere i AG skrevet om folkeskolen, og sådan kunne rækken af eksempler fortsættes. Af finanslovforslaget fremgår det endvidere, at Naalakkersuisut foreslår økonomiske sanktioner overfor kommuner, hvis folkeskoler leverer for dårlige resultater. Fælles for hovedparten af indlæg, der er om folkeskolen, er desværre, at folkeskolen ikke lever op til samfundets forventninger, og dermed er medvirkende årsag til problemer i hele uddannelsessystemet og dermed for hele samfundet.

 

Desværre kniber det mere med forslag  til løsninger. Det er nemmere at give kommunerne, lederne, lærerne og forældrene skylden, true med økonomiske sanktioner og vaske hænder.

 

For IMAK er det vigtigt, at der til stadighed er fokus på folkeskolen, men denne fokus skulle gerne udmønte sig i handlinger på såvel kort som lang sigt, for en folkeskole skal løbende tilpasses tidens behov.  Der har nu været talt om problemerne i flere år, og alle folkeskolens interessenter har utallige gange givet udtryk for, at der skulle gøres noget, men det er ikke mange konkrete forslag til, hvad der skal ske, der er fremkommet - bortset fra enkelte lappeløsninger og sanktioner.

 

Som formanden og næstformanden for Økonomisk Råd skriver, vi kan ikke vente til efteråret 2017, når et nyt lovforslag skal behandles i Inatsisartut. Vi er også nødt til at iværksætte initiativer, der påvirker undervisningen på kort sig. Lad os bruge muligheden for forsøgsvirksomhed og prøve nogle af de forslag af, der allerede er kommet frem. Her kan f.eks nævnes en anden organisering af skolen, engelsk fra første klasse, niveaudeling, større fokusering på redskaber til brug for øget læring ( læsning, skrivning og regning) mulighed for øget fokus på sprogundervisningen, mere bevægelse i skolen osv.

 

Når dette er sagt, er det vigtigt at understrege, at det er IMAKs klare opfattelse, at der skal ses meget kritisk på loven, og den skal revideres.  At blive ved med at sige, at loven intet fejler, men den er bare ikke blevet implementeret, er en meget farlig vej at gå. Især når ingen kan fortælle, hvad det er, der ikke er implementeret bortset fra manglende kvalitetsrapporter og anden afrapportering. Kvalitetsrapporter og test mv. giver ikke i sig selv bedre undervisning i klasselokalet. Det er rammerne for undervisningen, der er afgørende -  læringsmål, organiseringen, resurserne både de faglige og de økonomiske i forhold til alle børn samt lærerens mulighed for at bruge sin autonomi, at kunne agere som professionelle undervisere i stedet for at være centralt styret af test og prøver. Bare se på Finland, der ingen nationale test har.

 

Lad os nu turde at se virkeligheden i øjnene og indrømme overfor os selv, vi har en lov, som på mange områder ikke har virket. 

 

Lad os turde se på noget af det nyeste forskning inden for undervisningsområdet i stedet for blindt at blive ved med at holde fast i det, der blev besluttet i 2002.

 

Inatsisartuts Udvalg for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke indbød sidste år Nalakkersuisoq for Uddannelse, KANUKOKA og IMAK til et miniseminar efter, at evalueringsrapporten om folkeskolen var kommet. I den forbindelse fremkom der flere forslag til ændringer i loven. Desværre blev bolden tilsyneladende ikke grebet og brugt til et videre samarbejde mellem folkeskolens interessenter.

 

Der kom en evaluering af Ilinniarfissuaq, derefter var det som al fokus blev flyttet.  Denne evaluering var selvfølgelig også vigtig og nødvendig,   men evalueringer er intet værd, hvis vi ikke tør give slip og erkende, at der er noget, der skal rettes op på alle niveauer.

 

Lad os nu komme i arbejdstøjet – alle folkeskolens interessenter – få sat forsøgsarbejde i gang  nu, og lad forsøg og erfaringer og forslag   indgå i et fordomsfrit fælles arbejde med at få udarbejdet  løsninger på kort og lang sigt, i stedet for blot at vente på et færdigt lovforslag, som folkeskolens interessenter så kan kommentere på.

 

Det er nu dialogen og samarbejdet skal finde sted. Folkeskolen er alles ansvar, så lad os tage fat sammen og løfte i flok.

 

Nuuk den 22. September 2016

Karl Frederik Danielsen

Formand for IMAK


Læs mere her:
PM_Fokus_folkeskolen.pdf229 K