fredag, 10 nov 2017 17:08 Alder: 35 days
Kategori: Forsidenyhed, Forsidebanner, Pressemeddelelser

PRESSEMEDDELELSE

IMAK holder repræsentantskabsmøde


 

Alt er parat til repræsentantskabsmøde IMAK, og de sidste af de 34 delegerede ankom til Ilulissat lørdag aften. Søndag formiddag byder formanden for IMAK velkommen, og mødet varer til og med tirsdag. 

 

IMAK, der har over 1.300 medlemmer, holder repræsentantskabsmøde hvert andet år, og i år skal der vælges ny formands, fordi Karl Frederik Danielsen for længst har meddelt, at han vil tilbage til sit arbejde som skoleinspektør i Nanortalik. Tre kandidater har meldt sig, og der er stadig åbent for kandidaturer. Formandsvalget finder sted tirsdag eftermiddag. 

 

Repræsentantskabet skal bl.a. tage stilling til et forslag om kurser i selvforsvar for lærerne. 

 

- Med de elever, vi har i dag i skolen, er det nødvendigt, at vi ved, hvordan vi skal forholde os, når et barn udviser voldsom adfærd, siger Nivi Egede Lund fra Kommune Kujalleq, der har stillet forslaget. - Vi skal vide, hvad vi skal gøre, når et barn er udadreagerende, så vi hverken skader barnet eller bringer os selv i en farlig situation, fortsætter Nivi Egede Lund. 

 

IMAK har ikke tal på, hvor mange elever det drejer sig om, men flere og flere børn med fysiske og psykiske handicap henvises til skolegang i almindelige klasser, fortæller formanden for IMAK Karl Frederik Danielsen, og siger: - Problemerne med stærkt udadreagerende børn er kraftigt stigende, fordi flere og flere elever har ’ondt i livet’, fortæller.  

 

For yderligere oplysninger kontakt Nivi Egede Lund på mobil 585306 eller formand for IMAK Karl Frederik Danielsen på mobil 543339