Wednesday, 5 Sep 2018 12:41 Alder: 15 days
Kategori: Forsidenyhed, Forsidebanner

Ny medarbejder i IMAKs sekretariat.

Vi er så heldige, at vi har kunnet byde velkommen til Christian Jensen som ny ansat i sekretariatet fra 1. september 2018.

Mange af jer kender sikkert Christian i forvejen, hvis ikke kan du læse hans præsentation af sig selv nedenfor.


 

Samtidig med Christian er startet er Karen begyndt på jura uddannelse på Ilisimatusarfik. Karen er heldigvis fortsat ansat i IMAK blot ikke på fuldtid mere. Det betyder, at Karen ikke vil være at træffe i sekretariatet i normal åbningstid. Du skal derfor skrive til imak@imak.gl og ikke til Karens mailadresse. Vi ønsker Karen held og lykke med studierne. 

 

Præsentation

Mit navn Christian Jensen. Jeg kommer fra Ilulissat, hvor jeg var ansat som Fagchef for Skoleområdet & MISI Avannaa ved Qaasuitsup Kommunia og senere Avannaata Kommunia.

Jeg er uddannet lærer ved Ilinniarfissuaq, årg. 2005, og senere har jeg studeret samfundsvidenskab ved Ilisimatusarfik, hvor jeg i 2014 dimitterede som bachelor.

 

Jeg er gift med Malene Jensen, og sammen er vi  “Forældre-til-fire”. Den ældste, Keisha, går på GU i Aasiaat, Aviâja går i 10. Kl. på ASK, Viktor går i 4. Kl. på Kangillinnguit, og sidst –  men fylder ikke mindst i hverdagen – er der Nicklas, som er 3 år, og han elsker at køre bus.

 

Jeg er familiemenneske med stort F, og så kan jeg lide at sejle, fiske og gå på jagt, så jeg glæder mig til at komme ind i fjorden en tur.

 

Jeg glæder mig til de nye udfordringer som IMAK kan byde på, og jeg er sikker på at det nok skal blive godt.


Læs mere her:
ny_medarbejder_2018.pdf99 K