Debatoplæg: Folkeskolen er ikke kun valgflæsk, der skal reelle forbedringer til!

    Valgene giver IMAK selvfølgelig mulighed for at blive hørt og også mulighed for at gøre opmærksom på den grønlandske folkeskole.

    IMAK har valgt at bruge valgene til at gøre opmærksom på, at folkeskolen kræver større fokus fra de kommende politikere både centralt og lokalt. Lærernes fagforening er politisk uafhængig og vil derfor ikke komme med opfordring til medlemmerne om at stemme på bestemte personer eller partier.
    IMAK vil derimod opfordre til, at der stemmes på kandidater, der er parat til at forbedre forholdene i folkeskolen. Alle kommende voksne borgere, skal igennem folkeskolen og derfor gør vi opmærksomt på folkeskolen og de muligheder der er for at forbedre forholdene inden borgerne bliver voksne.
    Den pædagogiske udvikling af folkeskolen har altid været et af IMAKS fokuspunkter. I foreningens princip- og indsatsprogram, der blev vedaget for flere år siden, bliver det fastslået, at foreningen også har et stort ansvar for udviklingen af den grønlandske folkeskole.
    Vi ønsker andet end forkromede skåltaler, vi ønsker klare forbedringer. Det er gang på gang påvist, at skolen halter, bare et eksempel er forholdene for børn med særlige behov, som gang på gang er blevet fremhævet, hvor der ikke er kommet nævneværdige forbedringer. Det er blevet et af de områder, der sammen med flere andre kræver forbedringer, derfor opfordrer vi til at stemme på politikere, der vil forbedringer.
    Folkeskolen er ikke kun valgflæsk, der skal reelle forbedringer til!
    Birthe Møller Therkildsen

    Formand