Friday, 24 Oct 2014 16:29 Alder: 5 yrs
    Kategori: Forsidenyhed, Forsidebanner, Pressemeddelelser

    Pressemeddelelse


    Kold og kynisk fremgangsmåde ved aflevering af breve om varsling af afskedigelser, borgmester.

     

    Det er med gru, at vi har været tilskuere til Kommuneqarfik Sermersooqs behandling af fyringssager af deres personale. Alle vil vaske hænder og ikke tage ansvar, både embedsværket og deres politiske ledere. Ingen vil se deres fyrede medarbejdere direkte i øjnene.

     

    Varslingerne om afskedigelser er foregået således:

     

    Når mørket sænker sig, og alle har fri fra deres arbejde, lader man kommunens betjente køre rundt i byen til de udvalgte, der skal afskediges. De banker på døren hos den enkelte medarbejder og afleverer et brev, hvori man varsler afskedigelse. Derefter kører betjentene.

     

    I mange tilfælde efterlader de en enlig medarbejder, der ikke har nogen at snakke med om situationen. Ikke engang tillidsmandssystemet bliver orienteret om det afleverede, således at vedkommende kunne få lejlighed til at være netværk for den uheldigt udvalgte. Man efterlader den enkelte medarbejder, som er i chok, i ensomhed. Hvordan kan sådan noget lade sig gøre i dagens Grønland? Hvorfor kunne Kommuneqarfik Sermersooq ikke involvere tillidsmandssystemet til at tage vare om den enkelte? Hvorfor kunne arbejdsgiveren, kommunen, ikke aflevere brevet mens medarbejderen var på arbejde? Vedkommende ville da have haft mulighed for at trække på et netværk af både kollegaer og sin tillidsmand. Arbejder kommunens politisk ansvarlige og topembedsmændene bag gardiner, uden at ville se virkeligheden?

     

    SE, vi har med mennesker at gøre. Mennesker, der har følelser og værdighed. Derfor burde kommunen have sikret sig netværk til de enkelte medarbejdere, sådan at de kunne få lejlighed til at udtrykke sig om deres følelser, fremfor at efterlade dem alene til en lang nat med søvnløshed. Kommunen burde have handlet derefter.

     

    Tænk, hvis det var dig, der havde fået et brev med det indhold på dette tidspunkt af døgnet, hvor du har sat dig til aftensmaden eller til aftenkaffen, hvor din verden styrter i grus. Helt alene uden netværk. Sådant et menneskesyn burde der ikke være i 2014.

     

    Mange kan have forståelse for, at der skal spares, men vi fínder kommunens behandling af deres personale, som man varsler afsked som værende uacceptabel, respektløs og grusom.

    Inuuti FleischerKathrine ØdegaardDina Olsen
    PKASGAK

     

    Sivso DorphKaliina SkifteJess G. Berthelsen
    IMAKNPKSIK