Wednesday, 12 Oct 2016 17:59 Alder: 2 yrs
    Kategori: Forsidenyhed, Forsidebanner, Pressemeddelelser

    Debatindlæg

    Engelsk som undervisningssprog, engelsk som 1. fremmedsprog – og i givet fald hvornår.


    Medlem af Inatsisartut Vivian Motzfeldt har stillet et interessant forslag  til forespørgselsdebat i Inatsisartut.  Forslagsstilleren ønsker en debat om, hvorvidt engelsk skal indføres som undervisningssprog i folkeskolen i stedet for dansk.

    Forslaget lægger ikke op til, at det  sker her og nu, men at der igangsætteset reformarbejde med henblik herpå.

     

    Det er derfor med stor forundring, at bestyrelsen for IMAK læser Naalakkersuisoq Nivi Olsens svar. Af svarnotatet fremgår det således, at Naalakkersuisut forventer at fremkomme med et  ændringsforslag til folkeskolenloven til efteråret 2017 således, at engelsk bliver første fremmedsprog fra aug 2018 i stedet for dansk, som så  bliver 2. fremmedsprog. 

     

    Forundringen skyldes 2 forhold – for det første, at Nalakkersuisut  allerede har fastsat en dato for, hvornår engelsk bliver 1. fremmedsprog uden, at dette overhovedet har været drøftet med alle folkeskolens interessanter,  dette selvom der gang på gang fra  Naalakkersuisoq Nivi Olsen er lovet dialog.

     

    Men endnu mere skyldes forundringen, at  overskriften i svarnotatet er enslydende med forslagets titel om engelsk som undervisningssprog, mens Naalakkersuisut  i selve svarnotatet overhovedet ikke forholder sig til dette, men alene omtaler engelsk som 1. fremmedsprog og den nuværende status for dansk som andetsprog.

     

    I henhold til Inatsisartutlov nr  15 af 3. december 2012 § 9 står der, at undervisningsprogene er grønlandsk og dansk, desuden kan det være engelsk, hvis det er et led i sprogundervisningen.

     

    Der er stor forskel på at være et undervisningssprog og at være 1. fremmedsprog. Et undervisningssprog er et sprog, der såvel undervises i som på. Altså hvis sprog er undervisningssprog, så  skal undervisningen i f.eks matematik, samfundsfag, fysik mv. foregå på disse sprog.

     

    IMAKs bestyrelse har under drøftelsen af såvel forslag til forespørgselsdebat som svarnotat stødt på flere spørgsmål end svar.

     

    Bestyrelsen er derfor af den klare opfattelse, at der skal findes svar på en række sprøgsmål, og konsekvenser skal belyses, inden der kan tages endeligt stilling. Bestyrelsen  har brug for svar på bl.a.:

     

    Hvordan sikres de nødvendige lærerresurser?

    I dag er der ud af ca 1100 undervisere godt 100 fra andre lande, hovedsagligt fra Danmark. Det vides ikke, hvor mange af disse, der kan undervise i eller/og på engelsk.

     

    Evalueringen af folkeskolen viste, at der er stor mangel på grønlandske lærere, der kan undervise i engelsk, hvor mange der kan undervise i andre fag på engelsk, vides ikke. IMAKs bestyrelse er meget bekymret for, at grønlandske lærere tvinges til at skulle undervise på og i  engelsk uden at have de nødvendige forudsætninger herfor. Vi ser allerede nu, hvad det betyder for arbejdsmiljø og sygefravær, at lærere tvinges til at undervise i fag, de ikke har de nødvendige forudsætninger for at undervise i.

     

    Har Ilinniarfissuaq pt. mulighed for at uddanne lærere, der  ikke alene kan undervise i engelsk, men også på engelsk?  – Det sidste stiller meget høje krav til den enkeltes egne engelskkundskaber  og ikke alene kvalifikationer i fremmedsprogspædagogik.

     

    Flere har udtrykt, at der blot i en overgangs periode skal rekutteres lærere udefra. Men kan vi det? I såvel Island som Danmark er der lærermangel. Lærere fra andre lande får som skatteaftalerne mellem Grønland og andre lande er nu, meget dårlige pensionsbetingelser, hvis de tager arbejde i Grønland.

     

    Hvornår vil de nødvendige undervisningsmaterialer være tilgængelige?

    I dag er næsten samtlige undervisningsmaterialer, der udgives fra Selvstyret på såvel grønlandsk som dansk for at sikre, at nugældende lovgivning om, at undervisningssprogene er grønlandsk og dansk, understøttes.

     

    Hvordan sikres sammenhængen i uddannelsessystemet?  Som bekendt foregår meget af undervisningen i uddannelserne efter folkeskolen på dansk – af såvel grønlands- som danskssprogede undervisere.  Vi ved intet om, hvorvidt disse kan gennemføre en undervisning på engelsk i f.eks. ellære, i VVS fagene osv.

     

    Hvad får det af betydning, hvis dansk ikke længere er undervisningssprog, i forhold til at tage gratis uddannelser i Danmark og få uddannelsesstøtte fra den danske stat?

     

    Som det er i dag, kan grønlandske studerende tage en uddannelse i Danmark uden at betale herfor og samtidig få uddannelsesstøtte, betalt af den danske stat. Vil dette kunne fortsætte?

     

    Hvad vil det koste, hvis grønlandske studerende skal tage deres uddannelser i engelsktalende lande?

     

    Hvilken betydning vil det få for gennemførslen af en uddannelse i Danmark, selvom selve uddannelsen foregår på engelsk, at man ikke kan  sproget, som tales af vejlederne og i det omgivende samfund?

     

    Hvilke rettigheder har  børn født i Grønland med dansk modersmål, hvis  dansk ikke længere er undervisningssprog, i henhold til grundloven, selvstyreloven og sprogkonventioner?

     

    IMAKs bestyrelse går ikke ud fra,  at hverken forslagsstiller eller Nalakkersuisut har intentioner om at straffe børn, som er født i Grønland, men ikke har grønlandsk som modersmål, idet det som bekendt ikke er børnene, der hverken har valgt, hvem der har sat dem i verden, hvor og hvilket modersmål, de har fået.

     

    IMAK anser som sagt debatten om sprogenes placering i folkeskolen som interessant og for nødvendig, men har svært ved at forstå, hvorfor der tales om fravalg og ikke tilvalg. Der findes mange lande, hvor 2 eller flere sprog er sidestillet, og disse lande klarer sig ikke dårligere af denne grund. Forskningen viser jo flere sprog, man kan, jo nemmere har man ved at lære flere.

     

    Efter IMAKs bestyrelses opfattelse er det tvingende nødvendigt, at sprogundervisningen i samtlige sprog – også i grønlandsk – optimeres, så de kan blive gode redskaber, der aktivt kan medvirke til, at børn og unge får en reel chance for at blive selvforsørgende i fremtiden i  en verden i konstant forandring. 

     

    IMAKs bestyrelse mener derfor, at medlem af inatsisartut Vivian Motzfeldts forslag til forespørgselsdebat er meget interessant og fortjener at blive belyst i forhold til alle de spørgsmål, jævnfør ovenstående, det rejser. Konsekvenserne  af ændring af sprogenes status  MÅ OG SKAL belyses omhyggeligt, således beslutningerne tages på et oplyst grundlag. 

     

    Naalakkersuisoq Nivi Olsen skriver i sit svarnotat, at der skal nedsættes en ekspertgruppe- og i medierne kan det læses, at denne er nedsat – det er dog ikke oplyst, hvordan gruppen er sammensat. IMAK skal kraftigt anbefale, at denne gruppe ikke alene består af eksperter indenfor sprogundervisningen, men også eksperter, der kan belyse, de afledte konsekvenser i forhold til lovgivning, økonomi mv..

     

    I forlængelse af dette  skal  IMAk desuden kraftigt fraråde, at der allerede nu tages stilling til hvornår og med kort varsel, sprogenes status ændres. Det fremgår af ovenstående,  at der savnes  svar på en lang række spørgsmål. Sporene fra 2002 skræmmer, dengang blev  det besluttet, at lovgivningen skulle igangsættes for størstedelen af  årgangene på trods af, at  flere høringsparter advarede mod dette, 

     

    Lad os denne gang igangsætte forsøg med engelskundervisning, skabe dialog, få flest muligt spørgsmål besvaret og konsekenser belyst, før der træffes endelig beslutning.

     

    På IMAKS bestyrelses vegne

    Nuuk d. 04.okt.2016

     

    Karl Frederik Danielsen

    formand