Det er en ære at kæmpe for lærernes vilkår

    Jeg skal til at overdrage mit formandskab i IMAK til den nye formand og jeg er klar til at overdrage de skønne og alvorlige arbejdsopgaver

    At blive valgt til formand er en stor ære. At være talsmand på vegne af medlemmerne og at kæmpe for at forbedre medlemmernes vilkår er en vigtig og glædelig opgave. Det er ligeledes vigtigt, at arbejde for at få organisationen til at have en vågen stilling i samfundet. Hele omverdenen har forventninger til organisationen, og arbejdet må udføres på en gennemtænkt måde.

    Jeg har været medlem af bestyrelsen i otte år. Rigtig mange områder er blevet udviklet i løbet af disse otte år, og de arbejdsprogrammer der er dukket op i mellemtiden, har været med til at gøre formandskabet attraktivt.
    Medlemskabet af bestyrelsen har været med til at skabe et godt sammenhold og et godt samarbejdsklima, og en god drøftelse i bestyrelsen med fælles målsætninger har været det skønneste blandt arbejdsopgaverne. I den forbindelse er det af yderste vigtighed for bestyrelsen hvordan organisationen femstilles ud ad til.
    Under mit arbejde som lærer har jeg interesseret mig for at der blev skabt opmærksomhed om lærernes vilkår og at der konstant arbejdes på at forbedre vilkårene, og derfor har jeg i over 10 år været tillidsrepræsentant. Det har været skønnest at arbejde som tillidsrepræsentant i organisationen, idet det har været skønt indeni at arbejde med organisationens arbejdsprogram og med samarbejdet fra organisationens side, og det er en ære, at høre på og arbejde for medlemmerne.
    Men det er ikke det hele. Det er en skøn oplevelse at se resultatet af samarbejdet og dialogen med arbejdsgiverne på vegne af vore arbejdende medlemmer.
    Nu skal jeg til at overdraget roret som formand. Dog er det ønskeligt, at man sikrer, at vigtige sager som man må blive ved med at råbe op om, ikke bliver glemt.

    Skolelederne har et stort behov for rådgivning
    Samfundet stiller forståeligt nok høje krav til folkeskolen. Dog er støtten til skolelederne i forbindelse med at leve op til de politiske og lovgivningsmæssige krav meget ringe.
    Under mit formandskab har jeg fulgt med i og erfaret konkret, hvor stort behov skolelederne har for at blive rådgivet. Skolelederne fortjener anerkendelse for deres arbejde med at løfte det store ansvar, uden at have nogen at støtte sig nærmere til. Vi er jo bekendt med, hvor skolelederne tidligere kunne henvende sig til og ofte får input fra, når de er kommet i tvivl om forskellige ting. De efterlyser dette og henvender sig om i dag. Der kommer sådanne henvendelser konstant til vores organisation i dag. Vi er forpligtet til at hjælpe dem, der henvender sig, men som organisation er vi ikke forpligtet til at blande os i ledelsen. Derfor råber vi fra organisationen hele tiden op om, at der skal etableres et sted, som skolelederne kan henvende sig til. Det er nemlig at for ringe, at de ikke får den nødvendige støtte, selv om vi kalder dem for samfundsvigtige personer.

    Arbejdsmiljøet er blevet dårligere
    I arbejdet for lærerne på folkeskolen er arbejdsmiljøet blevet dårligere, samtidig med at kravene er blevet højere.
     
    Der bliver flere og flere tiltag udefra, og det er yderst nødvendigt, at de bliver koordineret. For selv om det er godt at lærerne er snarrådige – og kan tilpasse sig hurtigt til ændringerne – kan dette have negative konsekvenser, idet de mange og voksende arbejdsopgaver kan resultere i stress.
    Det er blevet yderst tiltrængt, at igangsætte initiativer for at bekæmpe arbejdsmiljørelateret stress, at man under overenskomstforhandlingerne i foråret endog blev enige om, at der skal en særlig indsats til for at bekæmpe stress.
    Det er blevet så udbredt med den hårde behandling af lærerne og trusler fra elevernes side, at arbejdsmiljøet er blevet ekstra fysisk og psykisk krævende, og vi har derfor endnu en gang råbt op  om at lærerne skal have kursus i selvforsvar.
    Man må gøre en indsats overfor dem og man må være opmærksom på dem.
    Som organisation har vi et vedvarende ønske om, at der udvises en større respekt for lærerne. Lærerne bliver jo ved med at arbejde med deres opgaver i den ånd med at sikre en fremtid for alle eleverne. I Grønland diskuteres det hele tiden, respekten fra elevernes side genoprettes. Respekt er ikke kun, at man begynder at respektere de ældre lidt højere. Respekten for alle og enhver skal udspringe fra barnet af.
    Der er for lidt opmærksomhed på interesseorganisationerne fra myndighedernes side, selv om råber højt – og det er yderst nødvendigt, at disse koordineres.

    Birthe Møller Therkildsen,
    Formand for IMAK