Aftale om rejselærere i kommunerne
Aftale om rejselærere i kommunerne
NALUNAARUTIT – Grønlandsk Lovsamling Serie C-1
Aftale om rejselærere i kommunerne
Der er mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK i henhold til §47 stk. 1, i Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland samt overenskomst ansatte lærere i folkeskolen i Grønland m. fl. indgået nedenstående aftale.
§1 Dækningsområde
Denne aftale gælder for lærere, der fungerer som rejselærere i kommunernes skoleforvaltninger.
§2 Ansættelsesforhold
Funktionen udgør en helårsnorm på 2080 timer.
§3 Arbejdstid.
§6 og § 7 i Aftale om arbejdstiden m.v. for lærere i folkeskolen i Grønland af 27. august 2014 er gældende, hvis rejselæreren underviser i et eller flere fag på en eller flere af kommunens skoler.
Stk. 2. Ved vejledning af timelærere ydes et tillæg på ½ time pr. vejledningstime. Det derved fremkomne timetal omregnes med en faktor 2.
Stk. 3. Administrative opgaver aflønnes med faktor 1
Stk. 4. Tillægges der den ansatte timer ud over det i henhold til §2 fastsatte antal, anvendes de til enhver tid gældende regler for lærere.
§4 Tillæg
Ved funktion som rejselærere ydes et særligt tillæg på kr. 7.260 i årligt grundbeløb (1. april 1991-niveau).
Stk. 2. For hver arbejdstime udenfor tjenestestedet ydes et tillæg på kr. 14,70 i årligt grundbeløb.
Stk. 3. Rejselærere, der vejleder timelærere og/ eller medvirker med udarbejdelsen af handleplaner for skolens faglig udvikling ydes endvidere et årligt tillæg på kr.14.520 i årligt grundbeløb (1. april 1991-niveau).
§5 Tjenesterejser
Der udbetales dagpenge mv. jf. gældende regler for tjenestemænd i Grønland.
§6 Øvrige vilkår
Øvrige løn- og ansættelsesvilkår følger de til enhver tid gældende regler for tjenestemænd under Grønlands Selvstyre og i kommunerne i Grønland og overenskomstansatte i folkeskolen i Grønland.
§7 Ikrafttræden m.v.
Aftalen har virkning fra 1. august 2011. Overenskomsten kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til udløbet af aftaleperioden.
Nuuk den 27. marts 2015
Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK)
Sivso Dorph
Naalakkersuisut
Michael Würtz