Ilinniartitsisoq

IMAK - Lærernes FAGFORENING I GRØNLAND

Ilinniartitsisoq

Klik på billedet for at læse

IMAK’s Nytårsudtalelse for 2025
Fra IMAK ønsker vi alle vores medlemmer og medborgere langs kysten et godt nytår. I ønskes et år med et godt helbred, gode resultater i arbejdet og ikke mindst en tryg tilværelse sammen med jeres familier.

År 2025 bliver både spændende og travlt for IMAK. Først og fremmest skal vi forha forha- ndle om løn -og arbejdsvilkår for vores medlemmer. Til efteråret i november afholder IMAK sit ordinære repræsen repræsen– tantsmøde, hvor der i år også vil være valg af formand.

Klik på billedet for at læse

Ilinniartitsisoq november 2021

Rammerne skal være i orden

Vores primære opgave i IMAK er at gøre hvad vi kan for at forsvare og arbejde for at forbedre vores medlemmers arbejdsvilkår. Denne sommer fik vi forhandlet en ny overenskomst, som efter medlemmernes egne ønsker havde fokus på lønstigning. Denne lydhørhed gav frugt, da aftalen efterfølgende fik et rungende ja på 94 procent.

Ilinniartitsisoq juni 2021

Reel lønstigning til IMAK’s medlemmer

Ilinniartitsisoq marts 2021

Vi gør det godt

Bygdeskolernes fordele og ulemper

I Grønland er der et særligt fænomen, der kaldes bygdeskoler, hvor der er ca. 70 aktive bygder og bosteder med børn, der går i skole eller skal til at gå i skole. Desuden sker der en del hjemmeundervisning hos fåreholderfamilierne – et emne, der også kræver fokus og nytænkning! Men omkring bygdeskoler,
så er skolen i en bygd et dejligt sted at være for både lærere og børn, og i min erfaring er bygdeskoler en stor berigelse, hvis man udnytter mulighederne. Alligevel kan bygdeskolen nemt blive et trist sted, hvis bygden får ”den forkerte lærer” på skolen. Læreren i en bygd er nemlig som legetøjsgaven i et kinderæg ”det man nu får” og må nøjes med.

Ilinniartitsisoq juni 2020

At være i karantæne – Dette handler om folkeskolen, lærerne og eleverne og have et fristed hvor man føler sig tryg

Vi vil gerne selv bestemme hvordan vores liv skal være, men vi kan ikke komme udenom at vi lever i en globaliseret verden. Det er covid 19 der styrer vores liv nu.
Der er store restriktioner pga. covid 19 og for ikke at blive smittet eller selv give smitten videre må vi ikke komme for tæt på hinanden.
Større forsamlinger som vi er så glade for, er der begrænsninger for og man råder folk til at være hjemme for ikke at smitte eller blive smittet med virusset.
Ens hjem er det sted, hvor man føler sig tryg, men der er børn og unge som føler sig utrygge ved at skulle være hjemme.
For disse børn er skolen et fristed, hvor de møder deres kammerater hverdag samt deres lærere som spørger til deres velbefindende. De må savne
at komme på skolen.
Læreren er den som eleverne føler sig trygge ved og som ved om børnene har det godt eller skidt. Det som de ikke får derhjemme, det får de på skolen.
Elever kan altid være sikre på at få mad på skolen. Mad, som de ikke kan få hjemme.

Ilinniartitsisoq maj 2019

Kæmpe opbakning fra medlemmerne

medlemmernes melding til bestyrelsen var klar: Et kæmpe ja til resultatet af overenskomstforhandlingerne 2018.

Fokus på lederteamene på skolen

Antallet af arbejdsmiljøsager er mærkbart stigende, og det er tydeligt at både lærerne og ledelserne på skolerne er udfordrede. De mangler støtte, og jeg vil gøre alt for at lederteamene ude på skolerne får den hjælp og den videreuddannelse, de har brug for.

Hans Peter Broberg slog alarm i august nummeret af Ilinniartitsisoq, fordi rigtigt mange unge lærere startede i et nyt job som Skoleinspektører i år. Og tak for det. De fleste af de nye skoleinspektører er nemlig unge og uerfarne lærere, der ikke har erfaring med ledelse.

Det er en kæmpe opgave, som de har fået, de unge skoleinspektører, fordi der er så mange udfordringer i skolen i dag. Hele samfundet sætter sin lid til at folkeskolen skal være med til at kompetenceudvikle de kommende generationer, og det er så vigtigt at de unge ledere ikke brænder op på grund af alle de opgaver, som de simpelthen ikke har mulighed for at løfte på grund af manglende kompetence eller manglende erfaring.

Hele 25 skoler har fået nye skoleledere i år, og det er et svimlende højt tal. I Inatsisartut har medlem af Inatsisartut Sofia Geisler (IA) også sat fokus på dette emne gennem hendes forslag om lederuddannelse af skoleinspektører. Men hendes forslag blev ikke sendt i udvalg. Det bliver spændende at følge hvordan politikerne vil følge op på dette, men jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på en ting:

Det er ikke kun skoleinspektøren, men hele lederteamet, der skal have hjælp og støtte. Det er tvingende nødvendigt at både skoleinspektøren, men også viceinspektøren og trinlederne, kommer på kompetencegivende kurser og videreuddannelser. Og det bør beskrives i lovgivningen hvordan man vil sikre at dette sker nu og fremover.

Hvis ikke der gøres noget, vil alle de udfordringer, der er i folkeskolen, vokse til et overskueligt niveau. Hvis der ikke er en kvalificeret ledelse på den enkelte skole, vil der blive brugt unødige kræfter på magtkampe og hvisken i krogene, alt sammen noget, som giver endnu flere lærere stress, så de går ned med flaget, og det har vi absolut ikke brug for.

Samtidig er det vigtigt at række på de kræfter, der er i lokalsamfundet. Skolerne og den kommunale forvaltning støtter op om hinanden omkring arbejdet på skolerne. I Sermersooq er der ti ansatte i skoleforvaltningen(det skal faktatjekkes), hvilket er rigtigt mange, men i resten af kommunerne er de ganske få medarbejdere til at tage sig af dette arbejde. Derfor er det endnu mere vigtigt at holde kontakten med det kommunale system ved lige, noget som en af mine forgængere, Sivso Dorph, lagde stor vægt på. Vi har her i Sermersooq holdt et gensidigt orienteringsmøde med borgmesteren og hendes stab. Vi har aftalt at mødes løbende, og det vil vi i bestyrelsen gøre alt for at gennemføre. For IMAK vil samarbejde og arbejde proaktivt for at forbedre arbejdsmiljøet i skolerne.

Af Birthe Therkildsen

Ilinniartitsisoq august 2018

I dette nummer af Ilinniartitsisoq sætter vi fokus på, hvordan vi kan mindske antallet af vikartimer i folkeskolen

I arbejdet med at skabe en mere velfungerende folkeskole er et af instrumenterne at mindske antallet af vikartimer. De mange vikartimer betyder jo, at eleverne kommer bagud med deres pensum. Naalakkersuisut er opmærksomme på dette problem, for de skriver sådan her i punkt 21 i deres koalitionsaftale:

’I dag taber eleverne på det rent faglige niveau såvel timer som læring, hvorfor det er koalitionspartiernes mål, at eleverne, når de har vikarer, skal kunne modtage en kvaliﬁceret undervisning.’
Naalakkersuisuts koalitionsaftale 2018

Når de små børn bliver skrevet op til skolen, er det virkelig en stor dag, og når de så starter i skolen i første klasse, fejres de højtideligt med ﬂag, sang og kaffemik derhjemme bagefter. Der er ingen tvivl om, at der er skabt høje forventninger til barnets skolegang.

Eleverne lærer, at det er vigtigt at komme i skole hver dag, at møde til tiden, og de lærer, hvem der er deres lærere, og hvordan de enkelte fag er skruet sammen. Men der går ikke så lang tid, før eleverne mister deres motivation, fordi lærerne er så meget væk. Så er de på kursus, og så er de syge. Det giver uro i klasserne og på gangene, når en klasse har vikar. Mange elever føler at de spilder deres tid, fordi de igen og igen skal have vikar, og ikke får den undervisning, der ellers stod på skemaet.

Forældrene undrer sig også, når deres børn ikke får den planlagte undervisning. Ofte møder de for eksempel den selvsamme lærer, der ikke gennemførte undervisningen i deres barns klasse samme dag. Her går læreren rundt i byen efter skoletid og køber ind og spiller fodbold eller tager ud at sejle. Var læreren ikke syg, eller hvad?

Der vil altid være brug for en vikarordning til, når lærerne er syge, eller deres børn har første sygedag. Men det ér muligt at mindske antallet af vikartimer. Allerede i maj måned ved skoleledelsen hvem, der skal på kurser i det kommende skoleår, og hvornår lærerne ikke kan undervise, fordi de skal deltage i projekter i andre klasser. Gennem en ﬂeksibel planlægning af undervisningen, kan det sikres at man kun anvender vikarer ved ikke planlagt fravær. Løsningen ligger lige for. Læs her i bladet, hvad der skal til for at nedbringe antallet af vikartimer.

Det glæder mig i øvrigt, at forældrene i Nuuk har oprettet en forældreforening, der kan give forældrene en stemme overfor politikerne. Mit ønske er at der bliver oprettet forældreforeninger i de andre byer også.

Af Birthe Therkildsen, formand for IMAK

Ilinniartitsisoq december 2017

Tak for to gode år.

De to år jeg har været formand for IMAK har været så spændende. Der har været fart på, og jeg har lært en masse. Selvom jeg selv har valgt at stoppe i IMAK, så er det lidt vemodigt at skulle give opgaven videre.

Jeg er på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg må vælge retning, og det er altså i Nanortalik, jeg vil være. Jeg brænder for at skabe et bedre samarbejde mellem hjem og skole og at sætte retningen på skolen og støtte op om lærerne i deres hverdag. Det er lige mig. Jeg glæder mig til at flytte tilbage til Nanortalik med min familie og genoptage mit arbejde som skoleinspektør.

Men jeg er sikker på at IMAK er i gode hænder med den nye formand ved roret. Og jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at ønske Birthe Therkildsen tillykke og al mulig god vind fremover. Pas godt på IMAK, og fortsæt det gode arbejde. Vores 1.300 medlemmer fortjener den bedste organisation, der både støtter op om dem i hverdagen, og samtidig er med til at sætte dagsordenen, når beslutningstagerne drøfter fremtidens skole.

En stor tak skal lyde til Lisbeth, Sigrid og Karen i sekretariatet. I er bare de bedste. Det har været en fornøjelse at arbejde tæt sammen med jer.

Til sidst vil jeg takke alle vores medlemmer og samarbejdspartnere for det forgangne år, og jeg ønsker jer en fredfyldt jul og et forrygende flot nyt år.

Karl Frederik Danielsen

Ilinniartitsisoq maj 2017

Der skulle et åbent brev og et interview i radioen til for at komme igennem til

medlemmet af Naalakkersuisut for uddannelse, men nu er der etableret et samarbejde

Det er vigtigt for os i IMAK at have løbende kontakt med det siddende Naalakkersuisut, og derfor inviterer vi til samarbejde, når der er dannet en ny regering. IMAK har gennem medlemmerne stort kendskab til det, der foregår ude på skolerne, og det er så vigtigt at vores stemme bliver hørt, når der skal tages beslutninger, der vedrører vores medlemmer.

Det holdt hårdt at komme i kontakt med Doris Jakobsen, da hun blev udpeget som medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke.

Jeg skrev til hende i december, og igen i januar, denne gang med kopi til departementet. I begyndelsen af marts havde jeg stadig ikke hørt noget, så jeg besluttede at sende et brev til det samlede Naalakkersuisut. Denne gang kom der et administrativt svar men det handlede om arbejdsgangen i selvstyret og var ikke svar på vores stillede spørgsmål.

Først da IMAK sendte et åbent brev til Naalakkersuisoq for Uddannelse til medierne, og jeg var i KNR om eftermiddagen om baggrunden for det åbne brev, kom der hul igennem. Og så kom der endelig et møde i stand. Naalakkersuisoq Doris Jakobsen havde simpelthen ikke modtaget vores henvendelser. De var nået frem til hendes administration, men de var ikke kommet videre, hvilket hun beklagede meget. Vi har aftalt at mødes hver tredje måned, og har fastsat møder i juni, september og december, og IMAK er blevet medlem af en referencegruppe til ekspertgruppen, der skal undersøge sprogundervisningen i den grønlandske folkeskole. Naalakkersuisoq Doris Jakobsen har i øvrigt takket ja til at deltage i vores repræsentantskabsmøde i Ilulissat i november måned.

Nu nærmer sommerferien sig med raske skridt, og her fra sekretariatet ønsker vi jer alle en god og velfortjent sommerferie. Sekretariatet vil være bemandet det meste af sommeren, og vi får læst e-mails hver dag.

Karl Frederik Danielsen, formand for IMAK

Ilinniartitsisoq marts 2017

Vores overenskomster og aftaler skal fornyes, og vi er godt i gang med at forberede de kommende forhandlinger

Traditionen tro bliver alle medlemmer i løbet af 2017 inviteret til et forberedende møde før overenskomstforhandlingerne. Vi har allerede holdt medlemsmøder i Sisimiut og Nuuk.

Jeg selv står for medlemsmøderne i Nuuk, Qaqortoq, Aasiaat, Upernavik, Ittoqqortoormiit og Qaanaaq, og en række telefonmøder med de medlemmer, der bor i bygderne. Mine kolleger i bestyrelsen står for møderne i de andre byer.

Den nuværende overenskomst kører jo i en periode på fire år, og den vi har nu gælder for perioden 2014 – 18. Sidste gang opnåede vi en stigning i grundlønnen på knap 5 % for lærerne.

Bruttorammen var på 4,63 % med en markant lønstigning til lederne.

På møderne vil vi se på, hvad de andre organisationer har opnået ved deres forhandlinger, og vi vil gennemgå nogle eksempler på, hvad forskellige krav koster. Det gælder om at få afstemt forventningerne, så vi på den ene side stiller gennemførlige krav op, og på den anden side hele tiden udfordrer vores modpart.

Jeg vil på bestyrelsens vegne gerne opfordre jer til at bruge jeres mulighed for indflydelse, og vi glæder os til at møde jer, og høre hvad I har gjort jer af tanker.

Ilinniartitsisoq september 2016

Hvad har jeg mon oplevet siden jeg blev formand for IMAK?

Nu er der allerede gået et halvt år, siden jeg blev valgt som formand for IMAK d.18.februar.

Efter jeg blev valgt som formand, skulle jeg flytte til Nuuk.

Jeg tænkte hele tiden under flyveturen fra Nanortalik til Nuuk på de nye udfordringer, der venter mig som formand.

Ilinniartitsisoq marts 2016

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde

Stemning er ikke overraskende en anelse højtidelig – nærmest andægtig – i minutterne op til IMAK´s ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Nuuk den 18. februar.

Alle i rummet ved det! Det bliver en vanskelig opgave at afløse Sivso Dorph som formand for IMAK. Og ovenikøbet skal der være kampvalg. For første gang i organisationens historie.

Lige om lidt skal repræsentantskabet vælge en afløser for Sivso Dorph – den karismatiske og velkendte formand, som har siddet på posten i 14 år. Man kan nærmest mærke, at der er tale om en speciel dag. Men det er også en speciel opgave, som en af de fire kandidater snart påtager sig.

Fire kandidater. I sig selv ganske specielt. Aldrig før har der været kampvalg om formandsposten i IMAK. Måske er det det der gør stemningen så speciel. Måske er det bare det faktum, at alle i rummet ved, at med formandsposten i IMAK følger ikke bare opgaven med at være i spidsen for lærernes fagforening. Der følger også en for de fleste helt ny grad af at være et kendt ansigt i offentligheden. Og et vist ansvar for en politisk kampplads, hvor bølgerne går højt og ikke alle kampe bliver udkæmpet helt fair: Den grønlandske folkeskole. Udfordringer er der nok af for den nye formand.

Efter valg af dirigent og dernæst formandens tale (hele talen kan ses på IMAK.gl), er det tid til valg. Kandidaterne

har gennem et stykke tid haft deres valgoplæg ude, men nu er det tid til at benytte sidste mulighed for at overbevise repræsentantskabet. Hver kandidat får fem minutter til at præsentere sig selv. Dernæst interviewes de af journalist Naja Paulsen, inden repræsentantskabet får mulighed for at stille spørgsmål til alle kandidater.

Spørgelysten er stor, og kandidaterne kommer omkring mange emner: Bygder og yderdistrikter, kommende overenskomster, vilkår for personaleboliger, elevernes opførsel og forældrenes til tider manglende opbakning.

For bare at nævne nogle få.

Efter spørgerunden skal der stemmes. Der deles stemmesedler ud, som efterfølgende samles sammen i en hat. I første afstemningsrunde er der ingen af kandidaterne der opnår de nødvendige 50 procent af stemmerne. Repræsentantskabet må til det igen. I anden afstemningsrunde flyttes lige akkurat stemmer nok. IMAK har valgt en ny formand, og hele salen – inklusive modkandidater stiller sig op på række. For at ønske Karl Frederik Danielsen til lykke med valget og formandsposten.

Ilinniartitsisoq december 2015

Året 2015 er ved at være omme. Et år som har haft sine begivenheder

på godt og ondt.

For os har året 2015 været et spændende år, da vi vidste, at det var året, hvor evalueringsrapporten om folkeskolen ville udkomme.

Rapporten gav smæk til stort set alle af skolens brugere, med undtagelse af Departementet, da evaluatoren ikke ville evaluere Departementets opgaveløsnings trods flere påmindelser om manglende evaluering på området.

Tanker om folkeskolens fremtid

Danmarks Evalueringsinstitut har i slutningen af marts måned udgivet sin rapport om evaluering af den grønlandske folkeskole. Jeg vil gerne rette en stor appel til jer alle om at læse den rapport. Folkeskolen er vores fælles ansvar. Vi har som skoleledere og lærere, vores hverdag i skolen. Vi har om nogen ansvar for at folkeskolen drives på bedst mulige forudsætninger. Det er os som skoleledere, der udstikker betingelserne for, hvordan folkeskoleloven efterleves bedst muligt på vores skole. Gennem vores personale og pædagogisk ledelse. Vi giver folkeskolen retning.

Vi har som lærere et dagligt ansvar for, at vores undervisning giver vores elever de nødvendige forudsætninger for, at vores elever får de nødvendige kundskaber, færdigheder og holdninger, sådan at når de en gang forlader folkeskolen, skal de kunne tage ansvar for eget liv. Tage en uddannelse eller prøve livet på en anden måde. Som vores nærmeste samarbejdspartnere har vi forældrene.

Ilinniartitsisoq april 2015

Evalueringen af den grønlandske folkeskole.

Nu foreligger evalueringen af den grønlandske folkeskole.

Repræsentantskabsmødet i 2013 ønskede en evaluering af den grønlandske folkeskole. Nu snart to år efter er ønsket virkeliggjort

Evalueringen har følgende overskrifter: Undervisningen, Mål og evaluering, Eleverne, Lærerne, Forældrene, Skolelederne, Forvaltningerne, Andre temaer samt De aftagende skoler.

Hvis vi skal udtrykke et kort og klart billede af evalueringen, så retter den sønderlemmende kritik af samtlige overskrifter. Evalueringen viser, at folkeskoleloven ikke efterleves, og siger blandt andet at undervisningen ikke tager udgangspunkt i den enkelte elevs handleplaner. I rapporten anføres også, at kurserne i ”Effektive undervisningsprincipper” ikke efterlever tankerne bag principperne.

Ilinniartitsisoq december 2014

Lad os udvikle folkeskolen – for landets bedste

Vælgerne har nu stemt. Nu skal politikerne tage ansvar.

Vi ønsker politisk stabilitet med målbare målsætninger, der sætter den enkelte borgers evne til at forsørge sig selv, øverst på dagsordenen. Vi ønsker politisk stabilitet, der bygger på en bred koalition, hvor enighedspunkterne skal stå øverst på dagsordenen fremfor, at det er uenighederne, da uenigheder splitter.

Derudover ønsker vi, at politikerne udviser god tone i deres fremfærd

Ilinniartitsisoq oktober 2014

En overenskomst med samfundsmæssigt ansvar

Formand Sivso Dorph lægger ikke skjul på, at han gerne havde set et bedre resultat for årets overenskomst, der gælder frem til 2018.

Han påpeger, at IMAKs medlemmer tager et samfundsmæssigt ansvar med en beskeden overenskomst i en tid, hvor Landskassen budgetterer med underskud, køen af arbejdsløse vokser og udsigterne til råstofindtægter forsvinder i horisonten.

Den stramme samfundsøkonomi, med tomme kasser, lagde rammerne for en svær forhandlingssituation i starten af året, og IMAKs forhandlere afvejede nøje, om det ville kunne betale sig at indlede en konflikt.

Ilinniartitsisoq april 2014

Forhandlinger uden indblanding

Det er første gang, at overenskomsten er indgået inden overenskomstperioden sluttede for de godt 1150 lærere i den grønlandske folkeskole.

Det er en helt anden type forhandlinger, der har været kørt mellem det offentliges forhandlere og IMAK i dette forår. Den sidste forhandling foregik som en udmattelseskrig mellem politikerne og IMAKs forhandlere i en periode af flere år. Denne her gang er det foregået i stilhed. Det hænger blandt andet sammen med, at der blev udarbejdet retningslinjer for forhandlingens forløb.

– Der har ikke været politisk indblanding og det foregik stille og roligt. Sidste gang foregik forhandlingerne hovedsagelig i medierne.

Denne her gang har forhandlerne haft en pose penge med, og vi har haft mulighed for at henvende os skriftligt til de ansvarlige politikere, og fået skriftlige svar tilbage, siger Sivso Dorph.

Han er dog ikke jublende glad for resultatet, som ellers netmedierne har hævdet, da de præsenterede forhandlingsresultatet.

– Der er ingen grund til at være jublende glad. Lønningerne stiger, men ikke så hurtigt som leveomkostningerne stiger, siger formanden.

IMAK har som de andre organisationer forhandlet i bevidsthed om, at de offentlige kasser er tomme. For at sige det mildt er Grønland gået helt i stå. Bloktilskuddet fra Danmark bliver udhulet, næsten med samme takt som indlandsisens afsmeltning.

Ilinniartitsisoq februar 2014

Fakta om lærersituationen

I skoleåret 2011/2012 havde 14 skoler ingen uddannede lærere ansat. Derudover opererer kommunerne med et betydeligt antal overtimer til kompensation for manglen på uddannede lærere i folkeskolen. Særligt i bygderne anvendes ikke uddannet personale (over 50 %), mens den ikke uddannede del af underviserne i byerne stadig udgør ca. 20 %.

Kun 6,4 % af undervisningen i specialundervisningen varetages i dag af lærere med supplerende specialpædagogisk uddannelse. 14 % af underviserne i specialundervisningen er timelærere.

Uddannelse af lærere

Der er de seneste fem år blevet uddannet 32 folkeskolelærere fra Ilisimatusarfik i gennemsnit. Derudover videreuddanner Inerisaavik årligt 90 personer, svarende til 30 årskursister. Der var ultimo 2013 knapt 1.100 undervisere ansat i folkeskolen, heraf er godt 860 læreruddannede

Ilinniartitsisoq december 2013

På de næste sider leverer vi beviset på, at det offentlige svigter børn i stor stil, fordi der ikke er handlemuligheder til at give børnene et ordentligt liv. Det er børnetalsmandsinstitutionen, der har udarbejdet rapporten ”Lov til praksis”, der udkommer i disse dage.

Der er fem artikler med de mest grelle eksempler, der viser, at det offentlige ikke har

ressourcer til at gribe ind og derfor lader tingene gå deres skæve gang.

Ilinniartitsisoq juni 2013

Det voldsomme liv har mange tabere.

Politikere og det omgivende samfund lukker gerne øjnene for det liv børnene lever udenfor skolen på trods af at statistik på statistik viser, at halvdelen af børnene slås med voldsomme krænkelser, vold og misbrug i familien.

Ilinniartitsisoq december 2012

Inatsisartut har vedtaget en ny lov om folkeskolen.

Baggrunden er, som der står i bemærkningerne i til loven:

” Til trods for den betydelige indsats, der har været på folkeskoleområdet, har foreløbige undersøgelser i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen om den regionale udviklingsstrategi vedrørende resultaterne for 10. klasses afgangselever fra 2010 imidlertid også påvist, at alt for mange børn og unge forlader folkeskolen uden tilstrækkelige forudsætninger for at kunne få en uddannelse.”

Ilinniartitsisoq oktober 2012

“En lærer er et menneske, som løfter et andet menneske fra ét niveau til et højere niveau”.

Ilinniartitsisoq april 2012

Lærerne har taget bladet fra munden

Lærerne har demonstreret og blandet sig i debatten i medierne, mens politikerne har brugt hele deres apparat til at forhandle med borgerne fremfor lærerne.

Sidste nyt om OK- forhandlingerne.

Forhandlingerne er langt om længe kommet i gang. Forhandlinger går dog langsomt, da arbejdsgiversidens mandat er sådant, at forhandlingsgruppen hele tiden skal tilbage til det politiske bagland for at hente mandat. Det politiske bagland består af såvel Naalakkersuisut som de 4 borgmestre. Det tager derfor forholdsvis lang tid, hver gang forhandlergruppen skal tage stilling til udspil fra IMAK. Lige nu afventer vi et udspil fra arbejdsgiverne om de økonomiske rammer for forhandlingerne. Forhåbentligt kommer det umiddelbart efter påske, så forhandlingerne kan fortsætte.

Ilinniartitsisoq februar 2010

“Nej, det tror jeg ikke jeg vil. Kollegerne synes nok bare, at jeg taler dårligt om vores skole”, sådan omtrent lød svaret fra en af de lærere, som vi bad fortælle om sine erfaringer med Atuarfitsialak til dette nummer at Ilinniartitsisoq.

Ilinniartitsisoq december 2008

Hun duede ikke

Hun syntes, at det var spændende at komme til en ny by og få lov til at bruge den læreruddannelse, hun havde kæmpet så hårdt for at få.

I begyndelsen af august blev hun og kæresten hentet i lufthavnen af viceinspektøren og pedellen.

Godt nok kunne de ikke flytte ind i deres lejlighed, for der var sket en fejl. Men det var slet ikke noget problem, for der var fundet en ny og meget bedre

Ilinniartitsisoq marts 2008

De kommende storkommuner

Hertil er vi kommet; borgere som ikke er med i det besluttende politiske partiapparater venter spændt på hvordan det kommer til at gå med de nye kommuner, de er stadigvæk i tvivl om, om de kan være optimistiske eller have bange anelser. De almindelige borgeres (udover politikerne og deres nærmeste embedsmænd) medvirken til processen føles ikke meget, også på grund af at processen føles en del usammenhængende

Ilinniartitsisoq februar 2008

Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat – holder ordinært repræsentantskabsmøde 2008 på Hotel Arctic, Ilulissat i dagene – den 13. – 14. april 2008.

Ilinniartitsisoq januar 2008

Godt Nytår

Først vil jeg ønske jer og jeres familier et godt nytår, med håb om, at I har nydt juledagene til at hente fornyede kræfter i jeres virke.

Ilinniartitsisoq december 2007

Juletræet

Som optakt til den søde juletid tændes der juletræer alle vegne, i byerne, bygderne ja, alle vegne rundt om på jorden. Når juletræets lys tændes, mærker vi, at julen nu er lige om hjørnet.

Ilinniartitsisoq oktober 2007

Hvor langt var der til Kangaatsiaq?

Var det en god tur?

Underviserne fra Ikerasaarsuk skole har været på kursus. Vi vil gerne gøre vort arbejde bedst muligt, gøre de smukke tanker i forordningens §2 til virkelighed

Ilinniartitsisoq september 2007

Undervisning og læringsmål

I folkeskoleforordningen af 2002 blev målene for undervisningen præciseret…

Således at der for hvert fag kom helt præcise anvisninger på, hvilke mål eleverne forventes mindst at kunne ved trinnets afslutning.

Ilinniartitsisoq maj 2007

Leder

Planlægning af kommende skoleår

Vi skal til at planlægge næste skoleår 2007/2008. Den kommende tid bruges til planlægning. Der er flere områder man skal være opmærksom på under planlægningen.

Ilinniartitsisoq april 2007

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende evaluering

Som Ulla Nielsen skrev i sidste nummer af Ilinniartitsisoq, har et udkast til bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende evaluering været til høring.

Ilinniartitsisoq februar 2007

Godt nytår

Først og fremmest ønsker jeg jer alle et godt og lykkebringende nytår.

Et nyt år er begyndt, dermed også et nyt livsafsnit for os alle.

Samarbejde – tillid er forudsætningen

Samarbejdet i både den offentlige og den private sektor undergår i disse år betydelige forandringer. Mange steder får medarbejderrepræsentanter betydelig mere indfl ydelse, end de havde tidligere. Men processen er ikke selvfølgelig, og det kræver en indsats fra begge sider. Denne artikel belyser, hvad der fremmer og hæmmer godt samarbejde i samarbejdsudvalg og MED-udvalg1, og hvilke krav, der må stilles aktørerne i fremtidens samarbejdsudvalg.

Ilinniartitsisoq