Aftale om flyttegodtgørelse
Aftale om flyttegodtgørelse
NALUNAARUTIT – Grønlandsk Lovsamling
Serie C-I Afsnit 4, Gruppe 1 Lb.nr.46
Aftale
om
flyttegodtgørelse
Der er mellem Grønlands Landsstyre og Nunatsinni Atorfillit Kattuffissuat, NAK, i henhold til § 49, stk. 1 i landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland indgået følgende aftale om flyttegodtgørelse for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Kap. I. Retten til flyttegodtgørelse.
§ 1
Flytning ved til- og fratræden.
Til personer, der ansættes som tjenestemænd i henhold til landstings loven, ydes der flyttegodtgørelse, hvis der ifølge stillingsopslaget anvises bolig eller er pligt til at bebo egentlig tjenestebolig.
Stk. 2. Der ydes flyttegodtgørelse ved udtræden af tjenesten, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a/ Der er forløbet mindst 3 år siden tjenestemanden modtog flytte godtgørelse efter stk. 1.
b/ Udtræden af tjenesten ikke skyldes afsked på grund af tjenstlig forseelse.
Stk. 3. I andre tilfælde afholdes de med flytning ved udtræden af tjenesten forbundne udgifter af tjenestemanden, idet der dog under ganske særlige omstændigheder kan ydes hel eller delvis refusion af udgifterne.
Stk. 4. Hvis tjenestemanden bibeholder den anviste bolig i rådigheds perioden, jf. landstingslovens § 33, stk. 1, kan retten til flytte godtgørelse udskydes til det tidspunkt, hvor boligen fraflyttes.
§ 2
Beordret forflyttelse og forfremmelse.
Hvis en tjenestemand beordres til at flytte til en anden bolig, ydes flyttegodtgørelse.
Stk. 2. Hvis en tjenestemand i forbindelse med forfremmelse må flytte til en anden bolig i Grønland, ydes flyttegodtgørelse.
Stk. 3. Hvis en tjenestemand, der er ansat i henhold til landstings lov nr. 20 af 17. december 1985 om lønnings- og pensionsforhold m.v. for tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre i Danmark, beordres til tjeneste i Grønland, ydes flyttegodtgørelse.
§ 3
Flyttegodtgørelse ved tjenestemandens død.
Hvis en tjenestemand afgår ved døden, ydes flyttegodtgørelse til ægtefælle – eller en dermed ligestillet – hvis pågældende på grund af dødsfaldet fraflytter den anviste bolig.
Stk. 2. Der ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til tjeneste mandens båretransport. Godtgørelsen omfatter udgifter ved båretransport med skib eller når besejlingsforholdene umuliggør skibstransport med fly fra tjenestestedet til den bopæl i Grønland eller Danmark hvorfra tjenestemanden tiltrådte.
Kap. II.
§ 4
Pakning, emballering, transport m.v.
Godtgørelse ydes ved flytning mellem bopæl i Grønland eller Danmark og den anviste bolig for dokumenterede udgifter til pakning, emballering og transport af egentligt bohave samt til påfølgende udpakning. Godtgørelse er betinget af, at flytningen sker i henhold til en af ansættelsesmyndigheden godkendt flytteordning, jf. § 11.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes højst med et beløb, svarende til udgifterne til en samlet forsendelse, uanset at transporten sker i flere ekspeditioner. Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan godtgørelse efter ansøgning udvides til også at omfatte merudgiften ved delt ekspedition.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 gælder også for samgifte og dermed ligestillede, når de ansættes samtidig og tilflytter fælles anvist bolig.
§ 5
Umøblerede boliger.
Ved flytning til og fra umøbleret, anvist bolig eller umøbleret, egentlig tjenestebolig godtgøres maksimalt udgifterne til flytning inden for følgende volumengrænser:
Indvendigt mål i m3
Enlig 15 m3
Par 30 m3
Pr. barn 5 m3
Stk. 2. Ved flytning til og fra umøbleret, anvist bolig eller umøbleret, egentlig tjenestebolig godtgøres ikke udgifter til opmagasinering af bohave, som ikke medtages ved flytningen. Dog kan kørsels udgifter til og fra magasin godtgøres efter ansøgning.
§ 6
Møblerede boliger.
Ved flytning til og fra møbleret, anvist bolig eller møbleret, egentlig tjenestebolig godtgøres maksimalt udgifterne til flytning inden for følgende volumengrænser, idet der her kun anvendes de udvendige volumenbegrænsninger, som lægges til grund ved beregningen af Royal Arctic Line A/S’ fragtpriser:
Enlig 5 m3 udv. mål
Par 2,0 m3 udv. mål
Pr. barn 0,5 m3 udv. mål
Stk. 2. Ved flytning til og fra møbleret, anvist bolig eller møbleret, egentlig tjenestebolig godtgøres ikke udgifter til opmagasinering af bohave. Dog kan kørselsudgifter til og fra magasin godtgøres efter ansøgning.
§ 7
Opmagasinering.
Ved flytning fra Grønland til Danmark eller ved flytning i Grønland godtgøres ikke udgifter til sådan opmagasinering eller oplagring af bohave i Grønland, som måtte ønskes af den ansatte selv, og som tidsmæssigt udstrækker sig ud over den tid, som normalt kræves til flyttegods ekspedition.
Stk. 2. Når besejlingsforholdene nødvendiggør opmagasinering i container i Grønland, kan dog udgifter til sådan opmagasinering godtgøres efter ansøgning.
Stk. 3. Ved flytning fra Grønland til Danmark eller ved flytning i Grønland godtgøres ikke udgifter til opmagasinering af det hjemtransporterede bohave. Kørselsudgifterne i forbindelse med opmagasinering godtgøres dog, for så vidt sådanne udgifter ikke overstiger prisen
for kørsel ved godsets ankomst direkte fra ankomsthavn til bopælen.
§ 8
Sø- og transportforsikring.
Der ydes godtgørelse til præmieudgiften til sø- og transport forsikring af det flyttede bohave for dettes faktiske værdi, men højst for følgende forsikringssummer:
a) Enlig, der tilflytter møbleret bolig max. 91.300 kr.
b) Enlig, der tilflytter umøbleret bolig, og familie, der tilflytter møbleret bolig
max. 182.500 kr.
c) Familie, der tilflytter umøbleret bolig . max. 364.800 kr.
Stk. 2. Eventuel tillægsforsikring for højere forsikringssum end det i stk. 1 fastsatte maksimum må tegnes og betales af tjenestemanden selv.
§ 9
Ansættelsesmyndighedens erstatningspligt.
Hvis der under flytning til, fra eller i Grønland opstår sådanne ska der på den ansattes ejendele, som ikke erstattes under sø- og trans port forsikringen af bohavet, hæfter ansættelsesmyndigheden kun herfor efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Kap. III Delvis flyttegodtgørelse
§ 10
Flytning ved tjenestefrihed, disciplinærforanstaltninger og ansøgt forflyttelse.
Delvis flyttegodtgørelse ydes i følgende tilfælde:
a) Ved genindtræden i tjenesten efter afholdt tjenestefrihed uden løn i en periode af mindst 6 måneders varighed.
b) Ved flytning, når der er bevilget tjenestefrihed med løn i forbindelse med uddannelse i Danmark eller i Grønland af mindst 6 måneders varighed.
c) Ved forflyttelse til andet tjenestested som følge af disciplinærstraf.
d) Ved flytning, når tjenestemanden, uden at det er forbundet med forfremmelse, efter ansøgning forflyttes til tjeneste i en anden by i Grønland.
Stk. 2. Delvis flyttegodtgørelse betales med de i §4-§8 anførte ydelser, nedsat med 5 %.
Kap. IV. Fælles bestemmelser.
§ 11
Flytteordninger.
Godtgørelse efter§§ 4-8 og § 10 ydes kun efter de takster, der – følger af den til enhver tid gældende flytteordning, og er betinget af, at der ved bestilling af flytning samt ved anmeldelse af forsikring anvendes den af ansættelsesmyndigheden godkendte blanket. Blanketten udleveres af ansættelsesmyndigheden.
Stk. 2. Hvis flytningen udføres af et flyttefirma, der ikke er til sluttet den af ansættelsesmyndigheden godkendte flytteordning, ydes der maksimalt godtgørelse svarende til flytning ved et flyttefirma tilsluttet flytteordningen.
§ 12
Supplerende flyttegodtgørelse.
Når en tjenestemand i forbindelse med forfremmelse forflyttes fra en by i Grønland til en anden by i Grønland, ydes supplerende godtgørelse med et engangsbeløb, beregnet som et særligt tillæg på 3.480 kr.
i årligt grundbeløb pr. 1. april 1991.
Stk. 2. Sker forflyttelsen uansøgt og uden at være forbundet med for fremmelse, ydes – bortset fra de i§ 10 litra a) og c} nævnte tilfælde – supplerende godtgørelse med et engangsbeløb, beregnet som et særligt tillæg på 10.310 kr. i årligt grundbeløb pr. 1. april 1991.
Stk. 3. Sker forflyttelsen uansøgt og uden at være forbundet med for fremmelse, og der desuden er forløbet mindre end 1 år siden sidste uansøgte forflyttelse, ydes – bortset fra de i§ 10 i denne aftale litra a) og c) anførte tilfælde – supplerende godtgørelse med det dobbelte af de i stk. 2 anførte beløb.
Stk. 4. Når en tjenestemand i Grønland beordres til at flytte til anden bolig inden for samme by, ydes supplerende godtgørelse efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.
Stk. 5. Når en tjenestemand, ansat i henhold til landstingslov nr. 20 af 17. december 1985 om lønnings- og pensionsforhold m.v. for tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre i Danmark af tjenstlige grunde forflyttes til Grønland, jf. § 2, stk. 3, ydes supplerende godtgørelse efter bestemmelsen i stk. 2.
§ 13
Supplerende flyttegodtgørelse til samgifte.
For samgifte – eller dermed ligestillede – gælder det, at kun den ene kan oppebære supplerende flyttegodtgørelse, selvom begge i deres ansættelsesforhold efter§ 12 har ret hertil.
Kap. V. Overgangsbestemmelser.
§ 14.
Overgangsbestemmelser for ansatte med ikke-hjemmehørende status pr. 31. marts 1991.
For tjenestemænd, der er ansat pr. 31. marts 1991 i henhold til landstingslov nr. 9 af 25. oktober 1979 om lønnings- og pensionsfor hold m.v. for tjenestemænd ansat under Grønlands Hjemmestyre eller i henhold til kommunal tjenestemandsvedtægt med ikke-hjemmehørende status, gælder fortsat følgende særlige bestemmelser:
Stk. 2. Flyttegodtgørelse ydes ved flytning fra Grønland til Danmark, når flytningen er beordret i henhold til lov om statens tjenestemænd af 1964, § 4. Der ydes desuden flyttegodtgørelse ved udtræden af tjenesten, uden at dette skyldes afsked· på grund af tjenstlig forseelse, såfremt der er forløbet mindst to år siden der sidst er ydet flytte godtgørelse.
Stk. 3. I andre tilfælde afholdes de med flytning fra Grønland for bundne udgifter af tjenestemanden, idet der dog under ganske særlige omstændigheder og efter forelæggelse for Personaledirektoratet kan ydes hel eller delvis refusion af udgifterne.
Stk. 4. Til tjenestemænd, der forflyttes i forbindelse med forfremmelse eller uansøgt, ydes godtgørelse for eventuelt huslejetab.
Stk. 5. Hvis en tjenestemand i forbindelse med forfremmelse forflyt tes fra en by i Grønland til en anden by i Grønland, ydes supplerende godtgørelse med følgende procentsatser, der beregnes af den umiddelbart før forflyttelsen oppebårne bruttoårsløn excl. eventuelt sted tillæg:
a/ 2 % til gifte tjenestemænd med hjemmeboende børn under 18 år
b/ 1 % til andre gifte tjenestemænd.
Stk. 6. Sker forflyttelsen uansøgt og uden at være forbundet med for fremmelse, ydes – bortset fra de i§ 10 i denne aftale litra a) og
c) nævnte tilfælde – supplerende godtgørelse med følgende procentsat ser:
a/ 6 % til gifte, tjenestemænd med hjemmeboende børn under 18 år
b/ 3 % til andre gifte tjenestemænd samt ugifte tjenestemænd over 25
år
c/ 1 % til ugifte tjenestemænd under 25 år.
Stk. 7. Sker forflyttelsen uansøgt og uden at være forbundet med for fremmelse, og der desuden er forløbet mindre end 1 år siden sidste uansøgte forflyttelse, ydes – bortset fra de i§ 10 i denne aftale litra a) og c) anførte tilfælde – supplerende godtgørelse med det dobbelte af de i stk. 6, litra a nævnte procentsats.