Procedure omkring klassificering af stillinger
Procedure omkring klassificering af stillinger
NALUNAARUTIT – Grønlandsk Lovsamling Serie C-1
AFTALE
om
procedure omkring klassificering af stillinger, hvor der hersker tvivl om hvilken faglig organisation der har aftaleretten samt procedure ved klassificering af chefstillinger.
§1
Mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK er der indgået aftale procedure for afklaring af, hvilken organisation der har forhandlingsretten. Hvor der fremadrettet i nye klassificeringssager hersker tvivl om, hvilken faglig organisation, der har aftaleretten, skal det uden yderligere ophold søges afklaret med de relevante faglige organisationer ved skriftlig henvendelse til disse fra Selvstyret som aftalepart. Resultatet af denne grænsedragning mellem organisationerne meddeles Selvstyret skriftligt.
Stk. 2. Hvor chefstillinger i LR 35 og derover, påtænkes forhandlet og niveauet ikke på forhånd er lønfastsat, indkaldes relevante organisationer samtidigt.
§2
Ikrafttræden
Nærværende aftale har virkning fra d. 15. februar 2013