Vakantregler
Vakantregler
Vedlagt fremsendes Personaledirektoratets cirkulære nr. 3/1995 af 1. maj 1995 om ydelse af kost og logi. Cirkulæret træder i kraft 1. maj 1995 og erstatter Personaledirektoratets cirkulære nr. 1/93 af 13- april 1993.
I forhold cirkulære nr. 1/93 er der foretaget ændringer således, at der kan ydes kost og logi som følge af den normale transporttid af bohave, og når der ikke kan stilles personale- eller tjenestebolig til rådighed i umiddelbar tilknytning til tiltrædelsestidspunktet eller senest 30 dage herefter.
Cirkulæret giver adgang til at yde kost og logi, herunder vakant godtgørelse, ud over 30 dage efter det enkeltes ansættelsessteds konkrete vurdering. opmærksomheden henledes dog på cirkulærets § 2 stk. 2, hvor det indskærpes, at den ansattes ansættelsestidspunkt sl vidt muligt bør være tilrettelagt efter, hvornår der kan stilles bolig til rådighed.
Der er ikke ændret i satserne for vakantgodtgørelse,
Der kan ikke gives ydelser efter cirkulæret, når den ansatte i perioden fra ansættelsestidspunktet og indtil der stilles personale- eller tjenestebolig til rådighed efter eget ønske vælger, at lade sig indkvartere på anden mådeend den af ansættelsesstedet valgte.
Opmærksomheden henledes videre på, at retten til kost og logi fortabes fra den dato, hvor der stilles personale- eller tjenestebolig til rådighed for den ansatte, uagtet at den ansatte vælger ikke at flytte ind i den til rådighed stillede bolig.
Det påhviler ovennævnte adressater selv at informere relevante underliggende institutioner eller afdelinger, som ikke er anført på adresselisten.
§1
Cirkulærets område
Dette cirkulære gælder for ansatte i Grønlands Hjemmestyres og de grønlandske kommunernes tjeneste til hvem, der ifølge stillingsopslaget stilles personale- eller tjenestebolig til rådighed.
Stk. 2. Der ydes kost og logi i Grønland i forbindelse med til- og fratræden af stilling og ved flytning fra et tjenestested og til et andet efter nedenstående regler.
§2
Midlertidig indkvartering.
Midlertidig indkvartering omfatter udelukkende korterevarende indkvartering, jf. stk. 2, der er en følge
- af den normale transporttid af bohave fra opholdsstedet og til tjenestestedet og omvendt, eller fra et tjenestested og til et andet tjenestested, eller
- at der ikke kan stilles personale- eller tjenestebolig til rådighed i umiddelbar tilknytning til ansættelsestidspunktet.
Stk. 2. Det indskærpes, at den ansattes ansættelsestidspunkt så vidt muligt og under hensyntagen til den kontinuerlige opgave varetagelse først bør fastlægges, når ansættelsesmyndigheden har vished for, at der kan stilles personale- eller tjenestebolig til rådighed for den ansatte på ansættelsestidspunktet eller senest 30 dage her efter.
Stk. 3. Ved midlertidig indkvartering i vakant bolig betaler den ansatte ikke husleje, varme, elektricitet, vand og lignende.
Stk.4. Ved midlertidig indkvartering i fuldt udstyrede vakantboliger ydes ikke vakantgodtgørelse, dog jf. 3 stk. 2.
Stk. 5. Med fuldt udstyrede vakantboliger menes boliger, hvor den ansatte gives mulighed for at føre en normal husførelse, hvilket beror på ansættelsesmyndighedens konkrete skøn.
Stk. 6. Ved uenighed om en bolig kan anses som fuldt udstyret, forelægges sagen til afgørelse i Personaledirektoratet. For kommunernes vedkommende forelægges sagen til afgørelse i De Grønlandske Kommuners Landsforening i samråd med Personale direktoratet.
§3
Vakantgodtgørelse
Ved midlertidig indkvartering på hotel, gæstehjem og lignende udstedes rekvisition til dækning af udgifter til overnatning.
Stk. 2. Ved sådan indkvartering, og når ansættelsesmyndigheden, jf. 2 stk. 5, skønner, at den til rådighed stillede midlertidige bolig ikke anses for fuldt udstyret, ydes til den ansatte, dennes ægtefælle – eller dermed ligestillede – og børn i husstanden vakantgodtgørelse efter de til enhver tid af Grønlands Hjemmestyre fastsatte takster.
Stk. 3. For ansatte ansat pr. 31. marts 1991 ydes vakantgodtgørelse til medflyttende børn i husstanden under 20 år.
Stk. 4. For ansatte ansat pr. 1. april 1991 og derefter ydes vakantgodtgørelse til medflyttende børn i husstanden under 18 år.
Stk. 5. De pr. 1. maj 1995 gældende takster udgør:
Pr. voksen kr . 175 , O O pr . døgn
Pr. barn under 2 år. kr. 17,50 pr. døgn
Pr. barn mellem 2 og 12 år. kr. 43,75 pr. døgn
Pr. barn mellem 13 og 18 år, jf. stk. 4. kr. 87,50 pr. døgn
Pr. barn mellem 13 og 20 år, jf. stk. 3. kr8.7,50 pr. døgn
Stk. 6, Hvis der i prisen for værelset er inkluderet betaling for morgenmåltid, reduceres vakantgodtgørelsen med kr. 35,00 pr. voksen.
Stk. 7. Vakantgodtgørelse kan maksimalt oppebæres i 30 dage.
Stk. 8. Hvis den midlertidige indkvartering, jf. stk. 2, strækker sig ud over 30 dage, kan der yderligere efter tjenestestedets konkrete afgørelse ydes vakantgodtgørelse i fornødent omfang, dog jf. S 2 stk. 2.
Stk. 9. Vakantgodtgørelse afregnes ved ophør af den periode, hvor den ansatte har været indkvarteret i henhold til stk. 1. For skudsvis a’ conto udbetaling sker efter aftale med det enkelte tjenestested.
§4
Ikraftrædelse mv.
Cirkulæret træder i kraft den 1. maj 1995.
stk.2. Samtidig ophæves Personaledirektoratets cirkulære nr. 1/93 af 13. april 1993.
Nuuk, den 1. maj 1995