Aftale om Ydelse af særligt tillæg
Aftale om Ydelse af særligt tillæg til medlemmer af Folkeskolens Opgavekommissioner
NALUNAARUTIT – Grønlandsk Lovsamling Serie C-11 0. maj 2019 Afsnit 2, Gruppe 1
Aftale
Om
Ydelse af særligt tillæg til medlemmer af Folkeskolens Opgavekommissioner.
Der er mellem Grønlands Landsstyre og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattufiat, IMAK, i henhold til § 47, stk. 1. i Lands tingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland indgået aftale om ydelse af særligt tillæg til medlemmer af Folkeskolens Opgavekommissioner.
§1
Aftalens dækningsområde
Til udpegede medlemmer af folkeskolens opgavekommissioner ansat på overenskomst og – tjenestemandsvilkår, ydes et særlig tillæg af den i § 2 angivne størrelse. Tillægget ydes så længe medlemskabet af kommissionen varer, det udbetales dog ikke, hvis det pågældende medlem på grund af sygdom eller andet forhold ikke har kunnet udføre de arbejdsopgaver, der påhviler dette som medlem af kommissionen.
Stk. 2. Det arbejde, der er forbundet med de i stk. 1 nævnte medlemshverv, udføres som led i de pågældende medlemmers stillinger. For arbejdet som udføres i opgavekommissionen ydes der refusion for lønomkostninger til primær arbejdsgiver fra Grønlands Selvstyre, og den til opgavekommissionen forbrugte tid indgår i den pågældendes aktivitetsplan.
Stk. 3. Det særlige tillæg udgør 16.630,- i årligt grundbeløb pr. 1. april 1991.
Stk. 4. Tillægget reguleres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende aftale om regulering af særligt- og rådighedstillæg mellem IMAK og Grønlands Selvstyre.
§2
Anvisning af tillægget.
Honoreringen for kommissionsarbejdet kommer til udbetaling når arbejdet i kommissionen er tilendebragt.
Stk. 1. Tillægget udløser særlig feriegodtgørelse jf. den til enhver tid gældende ferielov for Grønland.
§3
Ikrafttrædelse
Denne aftale har virkning fra den 1. april 2018, og erstatter af tale af 29. september 1987 om ydelse af særligt tillæg m.v. til medlemmer af folkeskolens opgavekommissioner NAL 3-1-38.
Nuuk, den 10. maj 2019
Naalakkersuisut e.b.
Andre Guttesen
Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattufiat
Birthe Møller Therkildsen