Aftale om arbejdstid og merarbejde

NALUNAARUTIT – Grønlandsk Lovsamling Serie C-I Afsnit 8. Gruppe 1. Lb.nr.

AFTALE

om

arbejdstid og merarbejde for tjenestemænd

Der er mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK), i henhold til § 47, .stk. 1, i Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland indgået følgende aftale om arbejdstid m.m., om merarbejde samt om godtgørelse for mistede fridage for Grønlands Selvstyres og kommunernes administrativt an­ satte tjenestemænd.

KAPITEL I. ARBEJDSTID 
§ 1 Højeste arbejdstid. 
Tjenestemænd med højeste arbejdstid 
§ 2 Beregning af højeste arbejdstid 
§ 3 Arbejdstid og hvilepauser. 
§ 4 Gennemsnitsvarighed for arbejdstid 
§ 5 Lørdag 
Tjenestemænd med og uden højeste arbejdstid 
§ 6 Opsparing af frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter 
§ 7 Rejsetid 
§ 8 Frihed ved ophold uden for tjenestestedet 
§ 9 Rådighedstjeneste 
KAPITEL II. REGLER OM TJENESTENS TILRETTELÆGGELSE FOR TJENESTEMÆND MED HØJESTE TJENESTETID. 
§ 10 Tjenestefordeling 
§ 11 Delt tjeneste 
§ 12 Hviletid 
KAPITEL III. FRIDAGE FOR TJENESTEMÆND MED OG UDEN HØJESTE ARBEJDSTID 
§ 13 Fridage 
§14Fridagslængde 
§ 15Mistede fridage 
§ 16 Lønfradrag ved tjenestefrihed uden løn 
§ 17 Fridage for visse tjenestemænd 
KAPITEL IV. OVERARBEJDE FOR TJENESTEMÆND MED HØJESTE ARBEJDSTID 
§18Overarbejde 
§ 19 Afspadsering 
KAPITEL V. MERARBEJDE FOR TJENESTEMÆND UDEN HØJESTE ARBEJDSTID. 
§ 20 Godtgørelse for merarbejde 
§ 21 Tjenestemænd, der ikke er i egentlige chefstillinger 
§ 22 Tjenestemænd i egentlige chefstillinger m.v.
KAPITEL VI. SPECIELLE BESTEMMELSER 
,;§ 23 Tjenestemænd til søs 
§ 24 Særlige arbejdstidsregler 
§ 25 Arbejdstid under kursusdeltagelse 
§ 26 Ikrafttræden 

Kapitel I. Arbejdstid.

§ 1
Højeste arbejdstid

For Grønlands Selvstyres og kommunernes tjenestemænd i lønramme 1 – 23 incl. fastsættes en højeste tjenestetid, der beregnes for en nærmere aftalt normperio­de, der ikke bør være mindre end 4 uger.

Stk. 2. Følgende tjenestemænd omfattes ikke af reglerne om højeste arbejdstid:
a. Tjenestemænd, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol.
b. Tjenestemænd, der oppebærer tillæg, som ydes som godtgørelse for overar­bejde.
c. Tjenestemænd i lønramme 24 og højere lønrammer.

Stk. 3. De i stk. 2, punkt c, nævnte tjenestemænd, kan dog sidestilles med tje­nestemænd med en højeste tjenestetid, såfremt tjenesten er kontrollabel, og de pågældende er uden indflydelse på egen tjenestetilrettelæggelse.

Tjenestemænd med højeste arbejdstid.

§ 2
Beregning af højeste arbejdstid

Den højeste arbejdstid beregnes som 40 timer pr. uge for den enkelte normperiode med fradrag af feriedage og fridage i henhold til§ 13. Endvidere fradrages da­ ge, på hvilke der er tildelt ekstraordinær tjenestefrihed i henhold til § 60 – §61 i landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grøn­ land. Den nævnte højeste arbejdstid kan fordeles på ugens enkelte dage enten med
6 timer og 40 min. pr. dag i 6 dage, eller med 8 timer pr. dag i 5 dage, idet fordelingen ikke kan ændres i løbet af en normperiode.

Stk. 2. Ved beregning af den højeste arbejdstid medtages sygedage i dage antal­ let, idet den tjeneste, der skulle være udført den pågældende dag, samtidig med­ regnes i arbejdstidsopgørelsen.

Stk. 3. Tjeneste på mistede fridage, der senere erstattes med andre fridage, medregnes i arbejdstidsopgørelsen, men ved beregningen af den højeste arbejdstid for perioden fradrages den mistede fridag ikke i normperiodens dage tal.

Stk. 4. Tjeneste på mistede fridage, der senere erstattes med kontant betaling, medregnes ikke i arbejdstidsopgørelsen, ligesom den for normperioden beregnede højeste arbejdstid, jf. stk. 1, ikke ændres.

Stk. 5. Frihed, der i henhold til § 19 gives som erstatning for et i en tidlige­ re normperiode udført overarbejde, frihed i henhold til§ 6, som gives for tje­neste i tiden kl. 17.00 – 06.00, samt frihed, der i henhold til § 15 gives som erstatning for mistede fridage, medregnes i arbejdstidsopgørelsen som tjeneste med det antal timer, erstatningsfriheden berettiger til, dog højest et antal timer svarende til den tjeneste, som tjenestemanden frigøres for den pågældende dag.

§ 3
Arbejdstid og hvilepauser

Ved arbejdstid forstås tiden mellem mødetid på arbejdsstedet (det beordrede mø­dested) og det tidspunkt, da tjenestemanden atter kan forlade dette, dog med fradrag af hvilepauser på½ time eller derover. Ved hvilepauser forstås sådanne afbrydelser i tjenesten, i hvilke tjenestemanden kan forlade arbejdsstedet.

Stk.2. Forberedelse til undervisning kan efter aftale med ledelsen foregå uden­ for det normale arbejdssted.

§ 4
Gennemsnitsvarighed for arbejdstid

Såfremt en mindre del af en tjeneste, der er henført under den i§ 1, jf. § 2, nævnte højeste arbejdstid, ikke er kontrollabel med hensyn til varigheden, vil der for denne del af tjenesten kunne fastsættes en gennemsnitsvarighed for den enkelte dag.

§ 5
Lørdag

Lørdag er normalt fridag, således at den i§ 2 nævnte højeste ugentlige arbejds­tid normalt lægges på dagene mandag til fredag.

Tjenestemænd med og uden højeste arbejdstid.

§ 6
Opsparing af frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter.

For hver fulde 40 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tje­nestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 – 06.00, ydes der 3 timers frihed.

Stk. 2. Den efter stk. 1 indtjente frihed afvikles ved tildeling af ekstra fri­ dage.

Stk. 3. Ved tildeling af sådanne fridage nedsættes den indtjente frihed med den tid, hvori der skulle være udført tjeneste den pågældende dag.

Stk. 4. Regnskabet over indtjent frihed opgøres en gang årligt for perioden 1. oktober – 30. september.

Stk. 5: Den efter stk. 1 indtjente frihed skal være endeligt afviklet senest den
31. marts i det nærmest følgende år efter den i stk. 4 nævnte opgørelsesperiode. Såfremt friheden ikke er afviklet inden nævnte frist, ydes der kontant vederlag beregnet efter satserne for overarbejdsbetaling på udbetalingstidspunktet.

§ 7
Rejsetid

Rejsetid fra arbejdssted til arbejdssted er arbejdstid

Stk. 2. Rejsetid mellem kl. 22.00 og kl. 08.00 medregnes dog ikke som arbejds­tid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed for tjenestemanden.

§ 8
Frihed ved ophold uden for tjenestestedet

Ved ophold uden for tjenestestedet afholdes de efter tjenesteplanen normale fri­ dage, jf. § 13. Fridagene regnes af længde svarende til den efter § 2 gældende højeste arbejdstid. Arbejdsfri dage eller arbejdsfri perioder, som opstår til­ fældigt, f.eks. på grund af trafikforbindelsers svigt, medregnes i arbejdstiden som udført tjeneste.

§ 9
Rådighedstjeneste

Når personalet i en del af tjenestetiden må opholde sig på tjenestestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af rådighedstiden som tjeneste. Tilsvarende tjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 af tiden.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 kan fraviges, når dette efter rådighedstjene­ stens karakter må anses for rimeligt.

Kapitel II. Regler om tjenestens tilrettelæggelse for tjenestemænd med højeste tjenestetid.

§ 10
Tjenestefordeling

Ved fordelingen af tjenesten skal der indenfor de grænser, som tjenestens tarv kræver, tages størst muligt hensyn til personalets ønsker, og der skal derfor gives personalet adgang til gennem de stedlige tillidsrepræsentanter for de for­handlingsberettigede tjenestemandsorganisationer at gøre sig bekendt med forslag til tjenestefordelingen og ændringer i denne.

§ 11
Delt tjeneste

Tjenesten skal, når det er muligt, være samlet, og det bør tilstræbes, at pauser i videst muligt omfang udfyldes med arbejde, der ikke er bundet til bestemte tider af døgnet. Tjenesten må inden for døgnet ikke falde i mere end tre dele.

Stk. 2. En delt tjeneste må ikke tilrettelægges således, at den strækker sig over 12 timer, regnet fra første tjenesteafsnits påbegyndelse til sidste tjene­ste afsnits afslutning, medmindre personalet er enigt heri.

Stk. 3. For søfartspersonale kan der i pågældende arbejdsgivers specielle tjene­stetidsbestemmelser fastsættes særlige regler om delt tjeneste, når tjenestens karakter gør det påkrævet.

§ 12
Hviletid

Ved opstilling af tjenesteliste eller lign. skal det så vidt muligt iagttages, at den længste tjenestetid inden for en periode på 24 timer ikke overskrider visse bestemte tider, der fastsættes under hensyn til de særlige forhold hos den enkelte arbejdsgiver.

Stk. 2. Det skal endvidere iagttages, at hviletiden mellem to døgns hoved arbej­der udgør mindst 11 timer. Eventuel nedsættelse af hviletiden skal ske efter reglerne i lov om arbejdsmiljø i Grønland.

Kapitel III. Fridage for tjenestemænd med og uden højeste arbejdstid.

§ 13
Fridage

Der tilkommer hver tjenestemand 52 årlige fridage. I hver måned skal der tilde­ les tjenestemanden mindst 4 fridage. I de år hvor der forekommer 53 søndage, forhøjes antallet af fridage med 1, hvis placering inden for året fastsættes hos den enkelte arbejdsgiver.

Stk. 2. For de måneder, i hvilke der forekommer helligdage uden for søndage, forhøjes antallet af fridage tilsvarende.

Følgende dage anses for helligdage:

a. folkekirkens helligdage,
b. juleaftensdag,
c. nytårsaftensdag,
d. helligtrekongersdag (tiden efter kl. 12.00),
e. Grønlands nationaldag den 21. juni, samt
f. 1. maj (tiden efter kl. 12.00).

Stk. 3. Fridagene skal så vidt muligt lægges på søn- og helligdage.

Stk. 4. I det omfang, det er muligt, skal en tjenestemand i løbet af hvert ka­lenderår, i hvilket han har forrettet tjeneste hele året, have adgang til mindst
30 dages frihed på søn- og helligdage (helligdagsfrihed). For en tjenestemand der ansættes i løbet af kalenderåret, nedsættes adgangen til helligdagsfrihed i forhold til tjenestetiden inden for året, således at tallet 30 formindskes med 3 for hver måned, hvori den pågældende ikke har været ansat under Grønlands Selv­ styre eller en kommune. Ved afgørelsen af, hvorvidt der er ydet den fornødne helligdagsfrihed, bortses fra søn- og helligdage, som falder i sygeperioder. For hver 11 sygedage i løbet af kalenderåret nedsættes tallet 30 med 1. Søn- og hel­ligdage, der falder i ferier eller orlov, betragtes som helligdagsfrihed.

Stk. 5. Ved helligdagsfrihed forstås frihed i mindst 32 timer inden for tidsrum­met kl. 21.00 dagen før helligdagen og kl. 08.00 dagen efter helligdagen.

Stk. 6. Såfremt en tjenestemand ikke i løbet af et kalenderår får den i stk. 4 nævnte helligdagsfrihed, ydes der ham i det følgende ferieår (for tjenestemænd omfattet af§ 5, stk. 2 i aftale mellem Grønlands Landsstyre og Statsansattes Kartel, Tjenestemandssektionen, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation og Lærernes Centralorganisation om ferie: or­lovsår), et antal særlige feriedage, således at der for hver mistet helligdags­ frihed indtil 11 incl. gives½ feriedag med afrunding opad til hel feriedag og for hver yderligere mistet helligdagsfrihed 1 feriedag.

§ 14
Fridagslængde

Fridagen skal have en længde af mindst 40 timer, dog at den kan betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer, når tjenesten dagen før fri­ dagen slutter og når tjenesten efter fridagen tiltrædes inden for følgende tids­ grænser:

a. Slut senest kl. 18.00 – tiltræden tidligst kl. 06.00,
b. Slut senest kl. 19.00 – tiltræden tidligst kl. 07.00, eller
c. Slut senest kl. 20.00 – tiltræden tidligst kl. 08.00.

Stk. 2. Når flere fridage undtagelsesvis sammenlægges, skal den første fridag opfylde betingelserne, medens de efterfølgende skal vare 24 timer.

§ 15
Mistede fridage

Må en fridag på grund af indtrufne uforudsete omstændigheder inddrages, erstat­ tes den snarest med en anden tilsvarende fridag med tillæg af yderligere fritid, svarende til 50 % af den på den mistede fridag præsterede tjeneste rundet opad til hele timer. Fridage der falder inden for sygeperioder, erstattes ikke.

Stk. 2. Underretning om tildeling af erstatningsfridag skal gives senest 48 ti­mer forud for det tidspunkt, da sidste tjeneste før fridagen tiltrædes.

Stk. 3. Mistede fridage godtgøres med kontant vederlag, Jf. stk. 7, såfremt de ikke efter stk. 1-2 er erstattet med frihed inden udløbet af den efter normperi­oden følgende kalendermåned.

Stk. 4. Når en mistet fridag godtgøres med kontant vederlag, bortses fra det i stk. 1 nævnte:- tillæg af yderligere fritid.

Stk. 5. Såfremt den mistede fridag er erstattet af en anden fridag inden for den i stk. 3 nævnte frist, men der ikke inden fristens udløb er ydet tjenestemanden den i stk. 1 nævnte yderligere fritid, ydes der ham i stedet herfor et kontant vederlag beregnet efter satserne for overtidsbetaling.

Stk. 6. En fridag anses som bortfaldet, når vedkommende tjenestemand beordres til tjeneste på fridagen. En tjenestemand kan dog efter aftale med pågældende arbejdsgiver frivilligt påtage sig ganske kortvarig tjeneste på dage, hvor tje­nestestedet ellers er lukket, eller hvor det kun er åbent ganske kort tid og betjenes af kun 1 tjenestemand uden at hans fridage anses for bortfaldet. I så tilfælde ydes der tjenestemanden et vederlag, der beregnes således:
a. Der ydes overarbejdsbetaling efter satserne for overarbejde opgjort efter tjenestens varighed forlænget med 50 %, og således at der mindst ydes be­taling for 1 time.
b. Hvis det undtagelsesvis er nødvendigt at lade ordningen omfatte sådan tje­neste 2 gange på en fridag, forlænges tiden for de 2 tjenesteafsnit med
100 %, og der beregnes mindst 1 time for hvert af de 2 tjenesteafsnit. Af­ standen mellem de to mødetider må højst være 3 timer.

For tjenestemænd, der falder udenfor reglerne om overarbejdsbetaling, beregnes vederlaget efter de for tilsvarende eller eventuelt nærmeste lavere lønramme (skalatrin) gældende satser for overarbejdsbetaling.

Stk. 7. Tjeneste på mistede fridage godtgøres med overtidsbetaling for den på den mistede fridag præsterede tjeneste, dog mindst for 6 timers tjeneste. Tjenestemænd på skalatrin 36 og højere skalatrin oppebærer godtgørelse for mistede fridage efter satserne for skalatrin 35.

§ 16
Lønfradrag ved tjenestefrihed uden løn

Lønfradrag ved tjenestefrihed uden løn beregnes som 1/2080 af årslønnen pr. fra­værstime (arbejdstime).

§ 17
Fridage for visse tjenestemænd

Bestemmelserne i § 13 – §15 gælder ikke for tjenestemænd med tjeneste til søs eller for de under § 1, stk. 2, punkt a, nævnte tjenestemænd, for hvem afløsning ville medføre urimelige vanskeligheder eller uforholdsmæssig bekostning.

Stk: 2. For de i stk. 1 nævnte tjenestemænd fastsættes der ved aftale regler for fridage m.v. der optages i specielle arbejdstidsbestemmelser hos de pågældende arbejdsgivere.

Kapitel IV. Overarbejde for tjenestemænd med højeste arbejdstid.

§ 18
Overarbejde

Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk. 2. Som overarbejde betragtes tjeneste, der er pålagt en tjenestemand ud over den efter§ 2 beregnede højeste arbejdstid ved:
a. Tjenesteliste eller lign.
b. Tilkaldelse til ekstratjeneste.
c. Tilfældig forlængelse af den ordinære tjeneste, for så vidt overskridelsen udgør mere end 15 minutter pr. dag.

Stk. 3. Ventetid foranlediget ved forsinkelse, som ikke eller kun rent uvæsent­ligt påfører tjenestemanden overarbejde, medregnes kun med halvdelen. Dette gæl­ der også, når der bliver spørgsmål om, hvorvidt der er hengået 15 minutter, som efter foranstående skal overskrides, forinden tjenesten overhovedet betragtes som overskredet. Denne regel kan, hvis der forekommer flere ventetider i et døgn, kun anvendes på 2 af disse.

Stk. 4. Den i stk. 2, punkt a, nævnte tjenesteoverskridelse afrundes periodevis opad til½ time, medens de i stk. 2, punkt bog c, nævnte tjenesteoverskridelser afrundes opad til mangefold af½ time for den enkelte dag.

Stk. 5. Der kan ikke ydes overarbejdsbetaling til tjenestemænd, for hvem over­skridelsen af tjenesten unddrager sig kontrol, samt til andre tjenestemænd, hvis tjeneste helt eller delvis består i at tilrettelægge arbejdet for andre eller i at kontrollere arbejdets udførelse, og som derigennem har indflydelse på ar­bejdstidens længde og på, at denne udnyttes på rette måde.

§ 19
Afspadsering

Overarbejde skal så vidt muligt søges godtgjort med frihed, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 % afrundet opad til hele timer. Sådan erstatningsfrihed skal, såfremt overarbejdet er af til­ strækkeligt omfang, fortrinsvis gives som hele fridage.

Stk. 2. Erstatningsfriheden skal gives inden udløbet af den efter normperioden følgende kalendermåned og med passende varsel, hvorved der i tilfælde, hvor fri­ heden gives som hele fridage, forstås et tidsrum af mindst 48 timer forud for det tidspunkt, da sidste tjeneste før fridagen tiltrædes.

Stk. 3. Såfremt den i stk. 1 nævnte frihed ikke er givet inden udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, ydes overarbejdsbetaling. Satserne for overarbejdsbeta­ling beregnes som 1/2080 af årslønnen for hvert skalatrin med tillæg af 50 %.
Ved årslønnen forstås årslønnen i henhold til den til enhver tid gældende aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v.

Stk. 4. Satserne fastsættes efter lønnen på udbetalingstidspunktet.

Stk. 5. For overarbejde, der incl. det i stk. 1 nævnte tillæg giver grundlag for ydelse af mere erstatningsfrihed end svarende til 2 hele fridage for hver fulde
4 ugers normperiode, ydes overtidsbetaling inden udløbet af den efter normperio­den følgende kalendermåned.

Kapitel V. Merarbejde for tjenestemænd uden højeste arbejdstid.

§ 20
Godtgørelse for merarbejde

Til tjenestemænd, der ikke er omfattet af reglerne om højeste arbejdstid, jf. § 1, stk. 2, samt tjenestemænd i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede, jf. § 22, kan der ydes godtgørelse for merarbejde efter reglerne i dette kapi­tel. Ved opgørelsen af merarbejdets omfang for disse tjenestemænd kan princip­perne i § 2 – § 6 dog lægges til grund.

Stk. 2. Godtgørelsen kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midler­tidig karakter, og som er pålagt tjenestemanden i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige plig­ter.

Stk. 3. Godtgørelse kan endvidere kun ydes, såfremt merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 4. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af tjenestefrihed, hvis længde fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang. Tjenestefrihedens afvikling tilrettelægges af tjenestemandens nærmeste foresatte.

Stk. 5. Aftalen finder ikke anvendelse for tjenestemænd, der er omfattet af sær­skilte merarbejdsordninger, aftalt mellem aftaleparterne.

Stk. 6. Reglerne for, samt proceduren ved ydelse af merarbejdsgodtgørelse for tjenestemænd uden højeste tjenestetid fremgår nedenfor af § 21. Tilsvarende for tjenestemænd uden højeste tjenestetid, men som bestrider egentlige chefstillin­ ger m.v. fremgår af § 22.

§ 21
Tjenestemænd, der ikke er i egentlige chefstillinger

For at godtgørelse kan ydes, skal tjenestemanden til sin foresatte afgive en indberetning om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang. Sådan indberetning afgives ved merarbejdets ophør, eller hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal. Tjenestefrihed efter§ 20, stk. 4 bør normalt være tildelt tjenestemanden inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart ef­ter det tidspunkt, damerarbejdets omfang er opgjort.

Stk. 2. Meddelelse om tjenestefrihed gives tjenestemanden med passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.

Stk. 3. Såfremt tjenestefrihed ikke kan ydes, godtgøres merarbejdet med beta­ling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og tjene­ stemandens lønmæssige placering. Vederlaget kan således beregnes efter de for tilsvarende lønramme (skalatrin) gældende satser for overarbejdsbetaling. For tjenestemænd på skalatrin 36 og højere skalatrin kan vederlaget beregnes efter satserne for overarbejdsbetaling på skalatrin 35.

Stk. 4. Godtgørelse efter stk. 3 ydes normalt inden udløbet af den kalender må­ned, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er op­ gjort, og senest ved udgangen af kalenderåret efter aftale med tjenestemanden.

§ 22
Tjenestemænd i egentlige chefstillinger m.v.

For tjenestemænd i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede stillinger, for hvilke der ikke er indgået aftale som nævnt i§ 20, stk. 5, afgøres spørgs­målet om godtgørelse for merarbejdet ud fra de synspunkter, som er anført i den af tjenestetidsudvalget af 11. maj 1965 afgivne 3. betænkning (nr. 572) side 29. Det er i denne forbindelse forudsat, at der kun ydes disse tjenestemænd godtgø­relse for merarbejde, såfremt dette har været af et sådant omfang, at den pågæl­dende tjenestemands samlede arbejdsbyrde set over en længere periode væsentligt har oversteget den, der påhviler tjenestemænd i almindelighed.

Stk. 2. Til tjenestemænd der oppebærer særligt tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for overarbejde m.v. kan godtgørelse kun ydes, såfremt det sam­lede merarbejde væsentligt overstiger det merarbejde, der anses som godtgjort gennem det særlige tillæg.

Stk. 3. Til tjenestemænd hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol, samt til andre tjenestemænd hvis tjeneste helt eller delvis består i, at tilrettelægge arbejdet for andre eller i at kontrollere arbejdets udførelse, og som derigennem har indflydelse på arbejdstidens længde og på, at denne udnyttes på rette måde, ydes kun godtgørelse for merarbejde, såfremt dette har været af et sådant om­ fang, at den pågældende tjenestemands samlede arbejdsbyrde set over en længere periode væsentligt har oversteget den, der påhviler tjenestemænd i almindelig­ hed.

Stk. 4. For at godtgørelse kan ydes, skal tjenestemanden en gang hvert kvartal afgive indberetning til sin foresatte om merarbejdet og dettes omfang.

Stk. 5. Såfremt tjenestefrihed ikke kan ydes, kan merarbejdet godtgøres med be­taling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang. Godtgø­relsen ydes som et vederlag en gang for alle. Godtgørelsen fastsættes på grund­ lag af en efter forudgående drøftelse med tjenestemanden afgivet indstilling fra den institution, hvori den pågældende gør tjeneste.

Stk. 6. Godtgørelse efter stk. 5 ydes normalt inden udløbet af den kalender må­ned, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er op­ gjort, og senest ved udgangen af kalenderåret efter aftale med tjenestemanden.

Kapitel VI. Specielle bestemmelser.

§ 23
Tjenestemænd til søs

Bestemmelserne i §18 og §19 gælder ikke for tjenestemænd til søs, men for disse fastsættes særlige regler.

§ 24
Særlige arbejdstidsregler

Foranstående bestemmelser kan ved aftale suppleres med særlige regler for tjene­stemænd hos de enkelte arbejdsgivere. Endvidere kan bestemmelserne ved aftale fraviges for tjenestemænd, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre særlige forhold måtte give grundlag herfor. Sådanne aftaler optages i de gældende specielle tjenestetidsbestemmelser hos de enkelte arbejdsgivere.

§ 25
Arbejdstid under kursusdeltagelse

Med virkning fra den 1. oktober 1997 beregnes arbejdstiden, når en tjenestemand på tjenestestedets foranledning deltager i kursus, efter nedenstående regler:

Stk. 2. Arbejdstiden for hver kursusdag beregnes som 8 timer. Hvis kurset afvik­les på dage, hvor tjenestemanden i forvejen helt eller delvis har udført sin normale tjeneste, beregnes arbejdstiden som den tjeneste, der faktisk er forret­tet den pågældende dag, med tillæg af 3 timer, dog mindst 8 timer i alt.

Stk. 3. Hvis kurset afvikles på normale/planlagte fridage, ydes der erstatnings­ frihed for kursusdagen efter reglerne for godtgørelse for mistede fridage.

Stk. 4. Rejsetid i forbindelse med ud- og hjemrejse samt opholdsdage i forbin­delse med kurset medregnes i arbejdstiden efter de i denne aftale gældende reg­ler. Hvis der afvikles kursustimer i forbindelse med start eller afslutning af kursus på en rejsedag, medregnes den samlede kursus- og rejsetid med 8 timer.

Stk. 5. Under deltagelse i kurser optjenes der ikke ret til natpenge eller godt­ gørelse for tjeneste på lørdage og søn- og helligdage.

§ 26
Ikrafttræden

Aftalen har virkning fra den 1. april 2010. Samtidig ophæves aftale af 16. fe­bruar 2007 om arbejdstid og merarbejde for tjenestemænd.

Nuuk, den 30. maj 2012.

Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 

Sivso Dorph

Naalakkersuisut e.b.

Hasse Hedemand