Spring til indhold

Hovedaftale mellem Nuuk Internationale Friskole og IMAK

IMAK - Lærernes FAGFORENING I GRØNLAND

Hovedaftale mellem Nuuk Internationale Friskole og IMAK

HOVEDAFTALE mellem Ilinniartitsisut Meeqqat   Atuarfianneersut Kattuffiat IMAK og Nuuk Internationale Friskole NIF 

Denne hovedaftale er indgået mellem på den ene side Nuuk Internationale Friskole – NIF og på den anden side Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat – IMAK. Aftalen har bindende virkning for medlemmer af IMAK, hvis løn – og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til aftaler mellem NIF og IMAK.

Kapitel I Generelle bestemmelser

§1

NIF og IMAK er enige om at fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i virksomheden.

Stk. 2. NIF vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at de ansatte organiserer sig inden for IMAK.

§2

Den ret, arbejdsgiveren har til at lede og fordele arbejdet og til at anvende den efter sit skøn passende arbejdskraft, skal udøves på en sådan måde, at de ansattes overenskomstmæssige rettigheder ikke krænkes.

Stk. 2. Parterne er enige om, at der gennem samarbejdsudvalg eller andre egnede organer, i hvilke såvel ledelse som medarbejdere repræsenteres i videst muligt omfang tilstræbes samarbejde, medindflydelse og effektivitet i tjenesten.

Kapitel II Indgåelse af aftaler og overenskomster.

§3

Forhandling om indgåelse af ny aftaler og/eller overenskomst, efter at en aftale og/eller overenskomst er opsagt, eller omindgåelse af aftale og/eller overenskomst i øvrigt, optages snarest og senest 1 måned efter, at begæring om forhandling er fremsat. Forhandling om indgåelse af ny aftale/ overenskomst tilrettelægges således, at ny aftale/overenskomst søges indgået, forinden den opsagte aftale/overenskomst udløber.

Stk 2. Ved forhandlinger afgør IMAK alene, hvem man vil lade sig repræsentere af.

Stk 3. Selvom overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtilanden overenskomst er indgået eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i § 5.

Kapitel III. Mægling

§4

Hvis forhandlingerne ikke fører til enighed, og arbejdsstandsning er varslet jf. § 5, kan enhver af parterne anmode enmæglingsmand om at mægle imellem dem, idet de i stk 2- 9 fastsatte regler i så fald anvendes.

Stk. 2. Til brug for eventuel mægling udpeger parterne en mæglingsmand, der skal medvirke ved tilvejebringelse af ny aftale/overenskomst. I tilfælde af uenighed om udpegning af mæglingsmanden udpeges landsdommeren i Grønland.

Stk. 3. Der er parternes pligt at efterkomme mæglingsmandens indkaldelse.

Stk. 4. Når mæglingsmanden har besluttet at mægle, kan han på et hvilket som helst tidspunkt før eller under forhandlingerne som betingelse for mæglingen stille krav til parterne om, at en varslet arbejdsstandsning udsættes. Kravet kan under sammearbejdstid kun stilles en gang og højst omfatte et tidsrum af 2 uger. For så vidt det ikke lykkes at skabe grundlag for et mæglingsforslag, der har mulighed for at blive vedtaget af begge parter, erklærer mæglingsmanden forhandlingerne fordefinitivt afsluttede.

Stk. 5 Mæglingsmanden er under forhandlingerne med parterne berettiget til at gøre henstillinger om indrømmelser, som hanmåtte finde hensigtsmæssige for stridens fredelige afslutning.

Stk. 6 Når mæglingsmanden finder det formålstjenlig, kan han fremsætte et mæglingsforslag, som dog ikke uden hans samtykke må offentliggøres, så længe ikke begge parters svar på mæglingsforslaget foreligger. Inden mæglingsmanden fremsætter sit mæglingsforslag, skal han med hensyn til forslagets formelle og tekniske side rådføre sig med repræsentanter forhver af parterne.

Stk. 7 Mæglingsmanden bestemmer efter samråd med parterne fristen for afgivelse af svar på mæglingsforslaget med hensyntil vedtagelse eller forkastelse. I forbindelse hermed kan mæglingsmanden bestemme, at varslede arbejdsstandsningertidligst kan iværksættes på trejedagen efter dagen for afgivelse af svar.

Stk. 8. Når mæglingsforslag underkastes afstemning bland medlemmer af IMAK ansat på NIF, må det kun forelægges imæglingsmandens affattelse, og der må kun afgives rene ja- og nejstemmer.

Stk. 9 Parterne er enige om ikke at udstede erklæringer eller føre vidner om, hvad der af parterne oplyses eller foreslås under de af mæglingsmandens ledede forhandlinger, medmindre dette vedtages af begge parter, og det drejer sig om bestanddele afforliget.

Kapitel IV. Arbejdsstandsning

§5

Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler.

Stk. 2 Beslutning om iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse mindst 1 måned før, at den iværksættes. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den 1. i en måned.

Stk. 3 Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang.

Stk. 4 Arbejdsstandsning kan ikke omfatte medlemmer, som parterne er enige om at undtage fra retten til at varsle og iværksættearbejdsstandsning.

Stk. 5 Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

Stk. 6 Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager medlemmerne uden unødigt ophold deres arbejde. Der må ikke fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledningen af arbejdsstandsningen.

Stk. 7 Parterne er forpligtiget til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre ulovlige arbejdsstandsninger, og hvis ulovlige arbejdsstandsninger finder sted, at søge at få dem bragt til ophør.

Stk. 8. Lejemål for anviste boliger kan ikke bringes til ophør med begrundelse i lovligt varslede arbejdsstandsninger.

§6

Inden for det område som en aftale/overenskomst omfatter, kan der, så længe den er gældende ikke iværksættesarbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i aftalen/overenskomsten.

Kapitel V. Faglig strid

§7

Enhver uenighed om forståelsen af denne aftale eller af en aftale/overenskomst, kan af hver af parterne søges bilagt vedmægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler.

§8

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellemparterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til endelig afgørelseved en voldgiftsret.

Voldgiftsretten består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges afNIF og 2 afIMAK, samt Landsdommeren i Grønland.

Stk. 2 Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved påstand om brud på denne aftale eller på andenaftale/overenskomst.

§9

Ved pådømmelse af sager om brud på denne aftale eller brud på en mellem parterne indgået aftale/overenskomst kan voldgiftenidømme den eller dem, der har deltaget i det overenskomststridige forhold, en bod, der skal tilfalde klageren.

Består aftale/overenskomstkrænkelsen i undladelse af at betale et skyldigt beløb, kan afgørelsen bestå i idømmelse af bodog/eller betaling af beløbet. Når ikke andet forud er vedtaget, kan der kun pålægges en IMAK som sådan et retsligt ansvar, nårIMAK har gjort sig delagtig i det påklagede.

Kapitel VI. Ikrafttræden og opsigelse.

§10

Denne hovedaftale træder i kraft, når den er underskreven og er gældende indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel tilen 1. august.

Stk. 2 Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om ny hovedaftaler

Stk. 3 Er forhandlinger om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til pågældende 1. oktobergælder hovedaftalen, uanset opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de i.kraftværende aftaler/overenskomster afløses af nye,og hovedaftalen bortfalder da ved de nye aftaler/overenskomsters ikrafttræden.

Parterne i denne hovedaftale bekræfter ved deres underskrift, at de har den fornødne bemyndigelse til hovedaftalensindgåelse.

Ilaasortanut suleqatigisartakkanullu

Aasaanerani sulinngiffeqarnerup nalaani IMAK-imut saaffiginninnerit emailikkut pisassapput, uunga allalluni: imak@imak.gl.

Naatsorsuutigaarput ataasinngorneq 3. august 2026 nalinginnaasumik allaffipput ammaqqissasoq.

 

Til medlemmer og samarbejdspartnere


Henvendelser under sommerferien skal ske til vores e-mail imak@imak.gl.

Vi regner med at kunne åbne sekretariatet som normalt mandag den 3. august 2026.

Sapaatip akunnera una IMAK-ip allaffeqarfiani sulisut Sulisut sinniisaannut nutaanut pikkorissaallutik Ilulissaniipput. Taamaattumik oqarasuaatikkut saaffiginnittut ilai tiguneqanngitsooratartarsinnaallutik. Uani sapaatip akunnerani IMAK-imut ilaasortatsinnit saaffiginnissutit emailikut apuussorneqarnissaat innersuussutigaarput.

IMAK`s sekretariatsmedarbejdere er i Ilulissat i denne uge og holder TR-kursus for nye TR`ere. Derfor kan det ske, at nogen af telefonhenvendelser ikke besvares. Vi vil opfordre medlemmerne at bruge email i deres henvendelser til IMAK i denne uge.