Som en organisation, der samarbejder og med en vigtig funktion i samfundet, stiller vi spørgsmål om, hvornår Naalakkersuisut agter at møde os til en dialog? Vi har jo alle det mål at gøre det bedste for samfundet i vort land og ønsker at være med til at løfte opgaverne.
Naalakkersuisut har gang på gang udtalt, at selv om vi ikke er enige, skal vi være dygtigere til at indgå i en dialog, med respekt for hinanden, og at vi skal kunne finde et fælles udgangspunkt af hensyn til vores fremtid og efterkommere, samt at et fælles mål er vejen frem.
Denne valgperiode lakker mod enden, og Naalakkersuisut har endnu ikke rakt hånden ud til et bredere samarbejde. Som organisation har vi selv måttet opsøge mulighederne for at blive hørt, men uden de store reaktioner fra den anden side.
Det virker til, at Naalakkersuisut ønsker at gå enegang ud fra egne ønsker og uden at tage andre med på råd. Der bliver afholdt høringer vedrørende lovændringer, men specielt i forhold til de større reformer er det ikke længere usædvanligt, at lovene vedtages uden respekt for borgernes og organisationernes budskaber. Alene her står det klart, at imødekommenhed og inddragelse ikke eksisterer for Naalakkersuisut.
Det er også ved at blive almindeligt, at gældende lovgivning bliver nyfortolket uden forudgående høringer. Denne fremgangsmåde er yderst ubehagelig og frustrerende for vores medlemmer, og har blandt andet påvirket medlemmernes indkomst og rådighedsbeløb. Denne fremgangsmåde må betegnes som en indblanding foretaget ved et lovindgreb i den frie forhandlingsret og de indgåede aftaler mellem IMAK og det offentlige.
De fejl, der bliver begået i Økonomi og Personalestyrelsen og i kommunernes personaleforvaltninger i forhold til medarbejdernes lønninger, er medvirkende årsag til, at medarbejdere, der udøver samfundsfunktioner samt pensionister mere og mere mister tilliden til myndighederne og føler sig usikre.
Når man bestræber sig på, at servicere organisationens medlemmer korrekt og til rette tid, er det meget frustrerende, at Økonomi og Personalestyrelsens på den anden side arbejder så mangelfuldt. Nogle sager bliver syltet i flere år og har medført, at der bliver flere og flere af den type sager. På den anden side kræver myndighederne betaling inden ganske bestemte frister, når de kræver betaling fra vores medlemmer. Alt dette finder vi meget frustrerende som organisation.
Når sådan noget sker, må myndighederne betegnes som uærlige over for de mennesker, der udøver samfundsfunktioner. Derfor må politikerne snarest tilføre Økonomi og Personalestyrelsen yderligere resurser. Desuden må de kommunale politikere sørge for, at de ansatte i kommunernes personaleforvaltninger følger de landsdækkende aftaler og lovgivning i deres arbejde og ikke mindst sørge for, at de får styrket deres kendskab til disse.
Om arbejdsmiljøindsats og arbejdsmiljø
Hvorfor ønsker politikerne ikke at beskæftige sig med og handle på arbejdsmiljøindsats og arbejdsmiljø?
Bør politikerne kende til lærernes arbejdsvilkår? Hvorfor søger lærerne andet arbejde eller hvad er årsagerne til lærernes fravær? Er man klar over det triste faktum, at vores medlemmer i større og større grad bliver udsat for psykisk og fysisk vold på arbejdet?
Under de sidste forhandlinger i 2021 blev parterne enige om, at der inden de næste forhandlinger i 2025 skulle foretages en undersøgelse af arbejdsvilkår og stress. Det blev endvidere aftalt, at vilkårene for timelærere samt vores medlemmers boligforhold langs hele kysten skulle undersøges. I 2022 begyndte IMAK at minde Selvstyret og kommunernes ledere om, at arbejdet skulle påbegyndes. Desværre er der indtil nu ikke sket noget.
Mange arbejdspladser langs kysten udgør en sundhedsfare for vores medlemmer pga. dårligt indeklima. De udgør en hindring for at kunne føre en sund pensionisttilværelse og udgør en sundhedsrisiko. Arbejdsforhold og vilkår har stor betydning for arbejdspladsen. Hvis disse forhold ikke fungerer optimalt, kan det medføre store omkostninger i forhold til det daglige arbejde og økonomien.
Arbejdsmiljøindsats i Grønland må prioriteres nu. I første omgang må der afsættes midler til dette formål og opstarte et forebyggende arbejde. Efterfølgende skal der udarbejdes en handleplan, som tager højde for de lokale forhold/forholdene på de enkelte arbejdspladser. Når medarbejderne har indflydelse på udviklingen af arbejdspladsen og har medejerskab, har de mange ideer om vilkårene på arbejdspladsen og dens udvikling.
Hvis enkelte medarbejdere bliver givet mulighed for at medvirke til udviklingen af arbejdspladsen, vil de uden mindste tvivl være med til at udvikle en arbejdsplads, hvor alle løfter i flok, og hvor kreativiteten hersker. Hvis disse muligheder udnyttes, vil chancen for at beholde medarbejderne blive langt højere end i dag.
Jeg håber, at dette oplæg fra IMAK vil blive mødt med en vilje til samarbejde.
Med Venlig Hilsen
Elna Hielmann
IMAK Forperson
