Overenskomsten for timelærere og vikarer
Overenskomsten for timelærere og vikarer
NALUNAARUTIT – Grønlandsk Lovsamling Serie C-11
OVERENSKOMST
mellem
Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK) for timelærere og vikarer i folkeskolen i Grønland for perioden 1. april 2021 til 31. marts 2025.
Indholdsfortegnelse
KAPITEL I. FÆLLES BESTEMMELSER M.V.
§1 OVERENSKOMSTENS OMRÅDE M.V.
§2 TIMELÆRERE
§3 VIKARER
§4 ANSÆTTELSE AF TIMELÆRERE
§5 FERIEREJSEFOND FOR TIMELÆRERE
§6 OPSIGELSE
§7 KVALIFIKATIONSTILLÆG FOR FAGLIGEKOMPETENCER
KAPITEL II. TIMELÆRERE UDEN LÆRERUDDANNELSE
§ 8 ARBEJDSTID
§9 TILLÆG,HONORARER, VEDERLAG M .V.
§10 LØN
§11 STEDTILLÆG
§ 12 UDBETALING AF LØN
§13 PENSION
§ 14 GRUPPELIV
§ 15 FERIE
§ 16 SYGDOM
§ 17 BARNS 1. SYGEDAG
§18 GRAVIDITET, FØDSEL OG ADOPTION
§19 DØDSFALD
§ 20NÆRE PÅRØRENDES ALVORLIGE SYGDOM OG/ELLER DØD OG BEGRAVELSE
§21 HJEMMEONDERVISNING VED FÅREHOLDERSTEDER M.V.
§22 FANGSTREJSER I QAANAAQ
KAPITEL III. TIMELÆRERE MED LÆRERUDDANNELSE
§23 AFLØNNING AF TIMELÆRERE MED LÆRERUDDANNELSE
KAPITEL IV. VIKARER
§24 AFLØNNING AF VIKARER
§25 BEREGNING OG UDBETALING AF LØN FOR VIKARTIMER
§26 FERIE
§27 OPSIGELSE
KAPITEL VI . ANDRE BESTEMMELSER, OVERENSKOMSTENS IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE M.V14
§28 TAVSHEDSPLIGT
§29 TILLIDSREPRÆSENTANTER
§31 IKRAFTTRÆDELSE, OVERGANGSBESTEMMELSER OG OPSIGELSESVARSEL
Kapitel I. Fælles bestemmelser m.v.
§1 Overenskomstens område m.v.
Denne overenskomst omfatter undervisere i den grønlandske folkeskole, der ikke er ansat som tjenestemænd eller efter overenskomst for lærere i folkeskolen i Grønland.
Stk. 2. Disse undervisere benævnes timelærere og vikarer og omfatter følgende grupper:
- Timelærere uden læreruddannelse, men med særlige forudsætninger (kap. II)
- Timelærere med læreruddannelse (herunder den 2-årige faglæreruddannelse, kateketskoleuddannelse, socialpædagoguddannelsen og den 3-årige decentrale læreruddannelse) og timelærere med præsteuddannelse (kap. III)
- Vikarer (kap. IV).
§2 Timelærere
Ved timelærere forstås personer, der er ansat til at undervise i et antal faste undervisningstimer i en folkeskole i et helt skoleår eller en del heraf.
Stk. 2. Timelærere ansættes til varetagelse af undervisningen i det antal timer, der ikke kan læses af lærere ansat som tjenestemænd eller ansat efteroverenskomst for lærere i folkeskolen i Grønland.
Stk. 3. Timelærere ansættes efter forudgående lokalt opslag.
Stk. 4. Der skal udfærdiges ansættelsesbrev.
Stk. 5. Ved ansættelse efter denne overenskomst sendes kopi af ansættelsesbrevet til IMAK.
§3 Vikarer
Ved vikarer forstås personer, der for kortere perioder ansættes til at undervise i timer i folkeskolen, som af en eller anden årsag ikke kan bestrides af fastansatte lærere.
§4 Ansættelse af timelærere
Timelærere, der ansættes til mindre end 1040 timer årligt, ansættes for højst et skoleår ad gangen.
Stk. 2. Meddelelse om genansættelse fra starten af næstkommende skoleår gives af ansættelsesmyndigheden for hver enkelt timelærer med et timetal på under 1040timer årligt inden 1. juni.
Stk. 3. Timelærere uden læreruddannelse, som ansættes til mindre end 1040 timer årligt, og som genansættes fra starten af det kommende skoleår, modtager løn under ferie.
Stk. 4. En timelærer, som deltager i den decentrale læreruddannelse, vil i uddannelsestiden være underlagt de ansættelsesvilkår, som gæl der for timelærere med 1040 timer årligt og derover, uanset det årlige timetal i uddannelsesperioden.
Stk. 5. Der kan efter det første års ansættelse, før hvert skoleårs start, tages forbehold over for timetallet i det kommende skoleår, men kun i overensstemmelse med det i § 6 nævnte opsigelsesvarsel. Dog kan der ikke ske timetals nedsættelse med mere end 10 % i forhold til skoleåret forud. For timelærere med et timetal på mere end 1040 timer årligt kan der maksimalt ske en timetalsnedsættelse til 1040 timer. Ved timetalsnedsættelse bortses fra overtimer.
§5 Ferierejsefond for timelærere
Til timelærere med fuldtidsbeskæftigelse indbetaler arbejdsgiveren pr. måned et ferierejsetillæg på kr. 182,00. til Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiats Ferierejsefond for timelærere. Ved lavere beskæftigelsesgrad end fuld tid sker der en forholdsmæssig indbetaling.
Stk.2: Indbetalte midler administreres af fondsbestyrelsen. Fondens formål er at bidrage til støtte for ferieafvikling for timelærere.
Stk. 3. Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Overenskomst afdelingen i Økonomi- og Personalestyrelsen. Der aflægges år ligt regnskab pr. 30.september. Revideret regnskab for ferierejse fonden fremsendes til orientering til Naalakkersuisut senest den 31. december samme år.
§6 Opsigelse
De ansatte, som er at regne som funktionærer, er omfattet af Inatsisartutlov nr.11 af 29. november 2013 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer(funktionærlovens) regler om varsling af opsigelse.
Stk.2: For de ansatte, som ikke er funktionærer, er aftalt følgende vilkår:
- Timelæreren kan opsige sin stilling med 1 måneds
- Arbejdsgiver kan i det første ansættelses år opsige timelæreren med 1 måneds varsel,
- derefter kræves 3 måneders varsel fra arbejdsgiverens side.
Stk. 3. Hvad angår timelærere uden uddannelse, og som ikke er under den decentrale læreruddannelse, er det saglig begrundelse for opsigelse, at der opstår mulighed for, at arbejdet kan udføres af en læreruddannet person eller, efter lokalt opslag, jf. § 2, stk.3, af en person, der på baggrund af faglige eller undervisningsmæssige erfaringer er bedre kvalificeret. Opsigelse sker med det i §6 fastsatte varsel.
Stk. 4. Opsigelsen skal af såvel den ansatte som af arbejdsgiveren afgives skriftligt.
§7 Kvalifikationstillæg for faglige kompetencer
Der kan ydes et kvalifikationstillæg til ansatte efter kapitel II og III for erhvervede kompetencegivende efter- eller videreuddannelser.
Stk. 2. Der skal gives kvalifikationstillæg for følgende efter- eller videreuddannelser:
a) Pædagogisk IT kørekort gives med 400,00 pr. måned
b) Crede, coaching, censor og andre opkvalificerende kurser på til sammenmindst 200 timer gives med 1000,00 pr. måned
c) Skoleudvikler /kvalitetsudvikler- og vejlederuddannelser gives med kr. 2.000,00 pr. måned
d) Akademiske og pædagogiske diplomuddannelser, talehørepædagog, speciallæreruddannelse og skolebibliotekaruddannelse gives med kr. 2.000,00 pr. måned
e) Master, cand. pæd. og psyk. gives med kr. 3.000,00 pr. måned.
f) Øvrige kandidatuddannelser gives med 3.000,00 pr. måned, såfremt uddannelsen er relevant for stillingen.
Stk. 3. Der gives kun et tillæg efter denne paragraf, også selvom man har flere tillægsgivende efter- eller videreuddannelser. Ved flere kompetencegivende efter- eller videreuddannelser, ydes det tillæg med den største værdi.
Kapitel II. Timelærere uden læreruddannelse
§8 Arbejdstid
Den ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler om arbejdstiden m.v. for lærere og ledere i folkeskolen i Grønland. Der ydes tid til generelle og individuelle opgaver, rådighedstillæg samt overtidsbetaling i overensstemmelse hermed.
§9 Tillæg, honorarer, vederlag m.v.
Timelærere uden læreruddannelse er berettiget til at modtage tillæg, honorarer, vederlag, m.v. på samme betingelser som tjenestemands ansatte lærere, når tilsvarende opgaver og særlige hverv udføres.
§10 Løn og anciennitet
Timelærere uden læreruddannelse med fuldt pligtigt timetal aflønnes efter følgende skala:
| Trin | 1. april 2021 | 1. april 2022 | 1. april 2023 | 1. april 2024 |
| 1 | 16.941,73 kr. | 17.109,47 kr. | 17.361,08 kr. | 17.696,56 kr. |
| 2 | 17.935,50 kr. | 18.113,08 kr. | 18.379,45 kr. | 18.734,61 kr. |
| 3 | 18.313,15 kr. | 18.494,47 kr. | 18.766,44 kr. | 19.129,08 kr. |
| 4 | 19.258,16 kr. | 19.448,84 kr. | 19.734,85 kr. | 20.116,20 kr. |
| 5 | 19.540,92 kr. | 19.734,40 kr. | 20.024,61 kr. | 20.411,56 kr. |
| 6 | 20.439,43 kr. | 20.641,80 kr. | 20.945,36 kr. | 21.350,10 kr. |
| 7 | 20.913,73 kr. | 21.120,79 kr. | 21.431,39 kr. | 21.845,53 kr. |
| 8 | 21.574,15 kr. | 21.787,75 kr. | 22.108,16 kr. | 22.535,37 kr. |
| 9 | 22.282,92 kr. | 22.503,55 kr. | 22.834,48 kr. | 23.275,73 kr. |
| 10 | 23.134,85 kr. | 23.363,91 kr. | 23.707,49 kr. | 24.165,61 kr. |
Stk. 2. Ved anciennitet, der kan medtælles i forbindelse med løn fastsættelsen i stk. 1, forstås summen af de hele kalendermåneder, hvor en timelærer har været beskæftiget med folkeskolerelateret undervisning med mindst halvdelen af normalarbejdstiden for stillingen, jf. dog § 4.
Stk. 3. Der kan dog maksimalt medtælles 8 års anciennitet fra perioden før 1. august 1981.
§11 Stedtillæg
Til den i §10 nævnte løn ydes stedtillæg efter de for tjenestemands ansatte lærere i folkeskolen i Grønland gældende regler.
§12 Udbetaling af løn
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 2. Timelærere er omfattet af reglerne om lønfradrag i aftale om arbejdstiden m.v. for lærere i folkeskolen i Grønland.
§13 Pension
Til timelærere uden læreruddannelse oprettes en pensionsordning i Lærernes Pension A/S.
Stk. 2. Pensionsbidraget udgør 9 % af grundlønnen i §10.
Stk. 3. Den lønudbetalende myndighed fratrækker det beregnede pensionsbidrag i lønnen og indbetaler det til pensionsordningen i til knytning til lønudbetalingen.
§14 Gruppeliv
Den ansatte er omfattet af særskilte gruppelivsaftaler vedrørende kritisk sygdom og dødsfald.
§15 Ferie
Timelærere uden læreruddannelse har ret til årlig ferie efter reglerne i Landstingslov nr. 10 af 12. november 2001.
Stk. 2. Feriedagene afvikles normalt i skolernes sommerferie.
§16 Sygdom
Bliver en timelærer uden læreruddannelse på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjeneste forsømmelse som lovligt forfald, medmindre den pågældende under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed eller ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at vedkommende led af den pågældende sygdom.
Stk. 2. En timelærer uden læreruddannelse kan, når pågældende inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage, opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og medens den pågældende endnu er syg. Gyldigheden berøre sikke af, at timelæreren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Stk. 3. Såfremt ansættelsesforholdet er ophørt i medfør af bestemmelsen i stk.2, bør genantagelse dog finde sted, når pågældende på ny bliver tjeneste dygtig, og der fortsat er anvendelse for vedkommendes arbejdskraft i den pågældende skole.
Stk. 4. Sygdomsforfald kan forlanges dokumenteret ved lægeattest.
§17 Barns 1. sygedag
Der gives timelærere uden læreruddannelse adgang til hel eller delvis tjenestefrihed uden løntab til pasning af sygt, mindreårigt barn, første dag, barnet er sygt.
Stk. 2. Tjenestefriheden forudsætter:
a) Det er barnets første sygedag,
b) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
c) forholdene på tjenestestedet tillader det, og
d) barnet er hjemmeværende.
Stk. 3. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.
§18 Graviditet, fødsel og adoption
Timelærere uden læreruddannelse har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn på grund af graviditet, fødsel og adoption, når der i henhold til Inatsisartutlov nr. 5 af 19. november 2020 om orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption er ret til orlov og dagpenge.
Stk. 2. Tjenestefrihed med løn medregnes i lønancienniteten.
§19 Dødsfald
Hvis en timelærer afgår ved døden i ansættelsestiden, tilkommer der den efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem timelæreren har forsørgerpligt, henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, eftersom timelæreren ved dødsfaldet havde haft ansættelse i institutionens tjeneste i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.
§20 Nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller død og begravelse
I tilfælde af nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller død og begravelse har den ansatte ret til fri rejse og tjenestefrihed med løn efter de til enhver tid gældende regler for tjenestemænd i Grønland.
§21 Hjemmeundervisning ved fåreholdersteder m.v.
I de særlige tilfælde, hvor forældre underviser egne børn, aflønnes underviseren som timelærer i henhold til §10 for minimum 210 årlige undervisningstimer. Endvidere indregnes i underviserens aktivitets plan en forholdsmæssig andel af generelle opgaver i henhold til §7 og §19, stk. 5 i aftale om arbejdstiden m.v. for lærere i folkeskolen i Grønland. Denne aflønning betinges af følgende:
a. Der er tale om særligt afsides liggende lokaliteter som fåreholdersteder m.v., hvor de derværende børns eneste mulighed for at få undervisning er, at de undervises af deres forældre.
b. De kommunale myndigheder har godkendt hjemmeundervisningen.
§22 Fangstrejser i Qaanaaq
I ganske særlige tilfælde kan der i det tidligere Qaanaap Kommunea indgås særlige lokale aftaler om ansættelse og aflønning af timelærere i forbindelse med disses deltagelse i fangstrejser samt af timelærere, der tillige er nærer sig som fangere.
Stk. 2. Aftaler i henhold til stk. 1 forudsætter de kommunale myndigheders godkendelse af undervisningen. Aftalen fremsendes herefter til Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK til orientering.
Kapitel III. Timelærere med læreruddannelse
§23 Aflønning af timelærere med læreruddannelse
Timelærere med læreruddannelse aflønnes i henhold til §6 i overenskomst for lærere i folkeskolen i Grønland m.v., idet de indplaceres således:
- Timelærere med uddannelse som forskolelærere, småbørnslærere og lærere med den særlige 2-årige faglæreruddannelse ved Ilinniarfissuaq, samt lærere der har gennemført den 3-årige decentrale læreruddannelse (uddannelsen påbegyndt senest den august 1994): Løntrin 7, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 16 og 18 i overenskomstens §7, stk. 1.
- Timelærere med uddannelse som lærer i folkeskolen, timelærere medkateketskoleuddannelse og timelærere med præsteuddannelse: Løntrin 12, 13,14, 15, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25 og 26 i overenskomstens §7, stk.1.
Stk. 2. Timelærere med læreruddannelse er i øvrigt omfattet af følgende bestemmelser i overenskomst for lærere i folkeskolen i Grønland mv.:
- §1, stk. 1 og 4, §6 §7 (undtagen bestemmelserne vedrørende viceskoleinspektører, skoleinspektører, fritidsinspektører, og ledende skoleinspektører herunder stk. 3-5), § 15, § 16, § 20,
- 21, stk. 1-5, § 22, § 23, § 24, § 26, § 27, § 29, § 30, § 31,
- 34, § 35, § 36, § 37, stk. 2-4, § 38, § 39, § 40, § 42, og§ 43.
Kapitel IV. Vikarer
§24 Aflønning af vikarer
Vikartime á 60 minutter aflønnes på følgende måde:
a) For vikarer med en læreruddannelse som anført i §23 1, nr. 1-2:
1/2080 af årslønnen excl. pensionsbidrag og stedtillæg, der på grundlag af fuldtidsbeskæftigelse ydes timelærere med læreruddannelse i henhold til § 23, stk. 1, nr. 1-2.
Vikartimer med undervisning læst af vikarer med læreruddannelse omregnes med faktor 1,88, jf. §6, stk. 2 i aftale om arbejdstiden m.v. for lærere i folkeskolen i Grønland.
b) For vikarer uden læreruddannelse:
Vikartimer aflønnes med satsen kr. 187,85 pr. vikartime a 60 minutter.
Timesatsen omfatter enhver form for honorering for vikarens undervisning, forberedelse, tilsyn og pauser m.v.
§25 Beregning og udbetaling af løn for vikartimer
Løn for vikartimer beregnes på grundlag af det faktiske antal timer, og der beregnes ikke rådighedstillæg.
Stk. 2. Lønnen indberettes til udbetaling ved første ordinære løn udbetaling ved vikariatets ophør, dog senest ved udgangen af hver måned.
§26 Ferie
Vikarer har ret til årlig ferie efter reglerne i Landstingslov nr. 10 af 12. november 2001 om ferie.
Stk. 2. Vikarers ferie anses for afholdt i skolesommerferien.
Stk. 3. Til vikarer ydes almindelig feriegodtgørelse i henhold i landstingslov nr. 10 af 12. november 2001 om ferie.
§27 Opsigelse
De ansatte, som er at regne som funktionærer, er omfattet af Inatsisartutlov nr.11 af 29. november 2013 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer(funktionærlovens) regler om varsling af opsigelse.
Stk. 2. For de ansatte, som ikke er funktionærer, er aftalt, at vikarer til enhver tid kan opsiges eller selv indgive opsigelse til fratrædelse den følgende dag.
Kapitel VI. Andre bestemmelser, overenskomstens ikrafttræden og opsigelse m.v.
§28 Tavshedspligt
Timelæreren skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i sin stillings medfør bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af den foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af tjenesten.
§29Tillidsrepræsentanter
De ansatte er omfattet af aftale om tillidsrepræsentanter i folkeskolen i Grønland. Dog afregnes der ikke bidrag for timelærere uden læreruddannelse i henhold til § 7, stk. 7 i aftale om tillidsrepræsentanter i folkeskolen i Grønland.
§30 Hovedaftale
De ansatte er omfattet af hovedaftalen mellem Grønlands Landsstyre og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK.
Stk. 2. Ved udøvelse af retten til at foretage enkeltmands afskedigelser må vilkårlighed ikke finde sted. Spørgsmål herom kan behandles efter reglerne i den i stk. 1 nævnte hovedaftale.
§31 Ikrafttrædelse, overgangsbestemmelser og opsigelsesvarsel
I forlængelse af, at aftalen om den decentrale pulje udgår, ændres allerede tildelte tillæg til et personlige tillæg, der bortfalder ved fratræden eller stillingsskifte. Ledigblivende tillæg kan ikke genanvendes.
Stk. 2. Denne overenskomst har virkning fra den 1. april 2021. Overenskomsten med tilknyttede protokollater og aftaler kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst marts 2025.
Stk.3. Hermed ophæves overenskomst af 2. juli 2019 mellem Grønlands
Landsstyre og Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, for time lærere og vikarer i folkeskolen i Grønland for perioden.
Nuuk, den 25/11-21
Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK)
Birthe Møller Therkildsen
Naalakkersuisut e.b.
Frederik Schmidt