Spring til indhold

IMAK formandens udtalelse til medlemmer

Til IMAK`s medlemmer

Så er vi godt i gang med året 2022. Fra IMAK vil vi ønske alle lærere og andre medlemmer et godt nytår, jeg håber 2022 vil bringe held, lykke og et godt helbred til alle.

Først vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse af, at I som medlemmer på forskellig vis og med respekt for Jeres forpligtelser, løser de udfordringer, vi står over for.

Jeg forstår fuldt ud, at I under udførelsen af Jeres arbejde som lærere eller andet arbejde kan støde på udfordringer, og at arbejdet kan være stressende. Det samme gør sig gældende for lederne/arbejdsgiverne, som ofte med kort varsel må foretage ændringer i skolens rutiner for at finde de sundeste og bedste løsninger for de mennesker, vi arbejder for.

Mit budskab til Jer er, at det aldrig har været så vigtigt for alle – for lærere, andre medarbejdere, arbejdsgivere/ledere – at være opmærksom på, om de vilkår I arbejder under, nøje følger de overenskomster og aftaler, der er indgået, og at disse overholdes. Det er vigtigt at forstå og tolke overenskomster, aftaler og givne retningslinjer korrekt, og at lederne og IMAK’s tillidsmænd benyttes i den forbindelse for at komme frem til en fælles forståelse.

Da smitten med Covid-19 er så udbredt i Grønland, er vi alle berørt på grund af vores arbejde. Det er nødvendigt, at vi arbejder tæt sammen og under iagttagelse af de gode vaner. Jeg håber, at alle ansatte vil række hånden ud til at kunne løfte opgaverne i samarbejde, og at lederne/arbejdsgiverne vil arbejde for en god og åben dialog, så vi alle kan opnå de bedste resultater og sikre, at målgruppen for vores arbejde kan føle sig trygge.

Dog er det yderst vigtigt, at overenskomster, aftaler, retningslinjer og rammer nøje overholdes.

Når overenskomster og rammer ikke overholdes bliver medarbejderne utrygge, og derfra er der ikke langt til at de føler sig stressede. Disse tilfælde falder altid tilbage på arbejdsgiverne og de negative følger medfører, at de mennesker vi arbejder for, bliver utrygge.
Ja, det er korrekt, at lederne/arbejdsgiverne bliver pålagt at finde hurtige løsninger; men dette kan kun lykkes, såfremt medarbejderne først inddrages i tilrettelæggelsen af løsningerne. Før enhver ændring, bør alle medarbejdere vide, hvad der skal ske og hvordan, der skal handles; det er ligeledes vigtigt, at ændringerne tilrettelægges i henhold til overenskomster, aftaler, retningslinjer og rammer.

Medarbejdere og ledere må i fuld forståelse med hinanden og i fællesskab løfte de opgaver, der følger med de rammer og retningslinjer, der udstikkes fra centralt hold.

Jeg ønsker Jer alle god arbejdslyst.

IMAK`s formand Elna Heilmann

Seneste nyheder

Andre nyheder

Siulersuisut aamma David Edvard Magnus

Internationale lærerorganisationer samles i Nuuk

Flere lærerorganisationer med tilknytning til Education International er på vej til Nuuk. Uddannelse i Grønland og fællesskab bliver centrale temaer på konferencen, som kan følges direkte. — Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut…
Sinniisoqarfik 23

IMAK: Naalakkersuisut skaber uklarhed

Skal eleverne i yngstetrinnet i folkeskolen fortsat undervises i dansk og engelsk som fag? Det fremgår ikke klart af Naalakkersuisuts lovforslag, og derfor ønsker IMAK, at Naalakkersuisut præciserer forslaget. —…

Sapaatip akunnera una IMAK-ip allaffeqarfiani sulisut Sulisut sinniisaannut nutaanut pikkorissaallutik Ilulissaniipput. Taamaattumik oqarasuaatikkut saaffiginnittut ilai tiguneqanngitsooratartarsinnaallutik. Uani sapaatip akunnerani IMAK-imut ilaasortatsinnit saaffiginnissutit emailikut apuussorneqarnissaat innersuussutigaarput.

IMAK`s sekretariatsmedarbejdere er i Ilulissat i denne uge og holder TR-kursus for nye TR`ere. Derfor kan det ske, at nogen af telefonhenvendelser ikke besvares. Vi vil opfordre medlemmerne at bruge email i deres henvendelser til IMAK i denne uge.