Overenskomsten omfatter vilkår, løn og rettigheder for underviserne på Sulisartut Højskoliat.
Overenskomsten er tilpasset arbejdsopgaver og de ansatte på Sulisartut Højskoliat og forringer ikke løn og vilkår for de ansatte samtidig med, at den sikrer, at underviserne nu har et sted at henvende sig ved spørgsmål om deres arbejdsvilkår og aflønning.
Forkvinden for IMAK Elna Heilmann er glad for, at forhandlingerne kunne foregå i en tryg og respektfuld atmosfære:
Nuuk 26. juni 2022
“Fra IMAK’s side er vi meget glade for, at vi nu har en overenskomst om grundløn og tillæg, feriefrirejser for underviserne samt pensionsforhold. I IMAK er vi meget glade for at kunne mærke, at forhandlerne fra Sulisartut Højskoliat viste et stort engagement under forhandlingerne og respekterede de ansattes holdninger.”
Forstanderen for Sulisartut Højskoliat Eigil Kielsen-Davidsen udtrykker også tilfredshed med forløbet af forhandlingerne:
“Vi har lagt mærke til, at læreruddannede er tilbageholdende med at søge arbejde på højskolen. Men nu har vi aftalt andre løn -og arbejdsvilkår, som grundlæggende svarer til de løn -og arbejdsvilkår, der gælder for lærerne i Folkeskolen, hvilket vil medføre, at vores tilbud vil blive mere attraktive for kommende ansøgere.”
Det er aftalt mellem parterne, at overenskomsten træder i kraft pr. 1. august i år.





