I vores land stiller børn og unge spørgsmål om deres livsvilkår – og beder om hjælp.
Onsdag den 10. september 2025 udsendte MIO en pressemeddelelse: “Opfordrer til øjeblikkelig erkendelse af og handling i forhold til krisetilstanden i vores land.”
Fra IMAK støtter vi børnetalsmandens budskab.
Vores medlemmer i IMAK bemærker, at vores børn og unge er usikre på deres personlige situation og tvivler på, hvordan de kan komme videre på en tryg måde. Medlemmerne fremhæver også, at deres elever viser tydelige tegn gennem adfærd og udtryk. Følelsen af at være uden værdi, mangel på selvkærlighed, lavt selvværd, sammenligning med jævnaldrende og stærk påvirkning udefra – og ikke mindst usikkerhed omkring, hvordan barnet eller den unge kan sætte ord på og tale om sine følelser.
I dag er det blevet meget vanskeligt for børn i vores land at finde ud af, hvordan de skal bruge mundtlig kommunikation, især når det gælder elever, der er usikre på, om de kan tale med læreren (fra barn til voksen – fra voksen til barn) om almindelige følelser eller daglige oplevelser.
Og det vigtigste ved at være elev, nemlig at kunne tilegne sig det faglige sprog, bliver mere og mere begrænset.
Lærerne ser ofte, at børn og unge forsøger at hjælpe hinanden med at håndtere deres personlige situation og finde måder at komme videre på.
Det kan måske virke forståeligt i sig selv. Men barnet eller den unge har brug for tydelig og tillidsfuld kommunikation med en voksen, der kan vejlede og skabe gensidig forståelse.
MIO har ret – vi står i en alvorlig situation i vores land, hvor vi som voksne må samarbejde med vores børn og unge for at kunne overvinde udfordringerne gennem følelsesmæssig kommunikation.
Vi overlader i alt for høj grad vores børn og unge til teknologien, og som voksne har vi i betydelig grad forsømt vores rolle som forbilleder for dem. Jeg mener, at vi åbent og tydeligt må kunne tale om opdragelsesmetoder – uden omsvøb.
IMAK mener, at daginstitutioner og folkeskoler fra myndighedernes side i dag bliver overfyldt med opgaver, der ikke handler om faglig læring, og at vi endda må sige, at myndighederne fratager forældrene deres ansvar og opgaver.
I dag er det desværre blevet alt for udbredt i vores samfund, at man har fået en tankegang præget af at skulle “betjenes af andre”. Vi må stræbe efter, at samfundet udvikler en tilgang præget af medansvar og medskabelse for vores land.
Alt for mange borgere i vores land påvirker vores børn og unge negativt gennem deres dårlige livsførelse.
Forældre skal øve sig i at kunne tale og drøfte ting med deres børn. Forældre skal vejlede, være nærværende, sætte grænser, lære børnene om tolerance, vejlede børn og unge i god opførsel, opmuntre dem til at deltage trygt i samfundet, give dem et godt grundlag for at blive voksne, støtte dem i uddannelse og udvikling – og børn skal altid opleve at være elsket og kunne møde tydelige grænser, blandt meget andet….
Fra IMAK er vi enige med MIO i, at Naalakkersuisut, Inatsisartut og kommunerne må erkende, at vores samfund befinder sig i en dårlig situation.
I dag er økonomien i vores land i en dårlig tilstand, men myndighederne har stadig pligt til at overholde lovgivningen, aftaler og retningslinjer.
Fra IMAK ønsker vi:
- –
At der skal banes vej for, at børn og unge i vores land støttes og vejledes i forhold til det, at de ikke stiller spørgsmål ved deres liv. - –
Forældre med børn i vores land, som mangler grundlæggende livsbetingelser i deres hverdag i hjemmet skal hjælpes. Her er det vigtigt, at forældre i hjemmet både opfylder deres børns grundlæggende behov og vejleder dem i livet. - –
Vi har allerede set og drøftet, hvordan overdreven brug af sociale medier og spil via internettet har en negativ indvirkning på vores børn og unge.
Det fører til, at børn og unge i stigende grad lukker sig inde som personer, at elever begynder at tale kun engelsk og forsøger at skrive på engelsk, og at nogle forsøger at gå i skole med alt for lidt søvn eller helt udmattede. Når børn og unge når dertil, mister de stabilitet i deres skolegang og motivationen for fysisk aktivitet svinder. Derfor skal forældre kunne sætte grænser, samtidig med at de forstår og taler med deres børn.
- –
Mange lande har i dag allerede besluttet, at elever ikke må medbringe mobiltelefoner i skolen. Det er også relevant at vurdere, om dette kan indføres som lovgivning i vores land. - –
Vi skal motivere langt flere af vores børn og unge i landet til at få lyst til at læse bøger. Jeg mener endda, at myndighederne bør prioritere at etablere boghandlere i de fleste områder af landet, og at de forældede og nedslidte biblioteker langs kysten bør genoplives. Hvis uddannelsesniveauet i vores land skal hæves, må vi fremme og indarbejde en lyst til at læse bøger.
Fra IMAK mener vi, at der i vores land er behov for en åben dialog og en fælles forståelse med et klart mål. De ovenstående emner dækker ikke det hele, og vi er ikke i tvivl om, at forældre også har noget vigtigt at sige. Derfor må vi tage MIO’s budskab til os og indlede en dialog.