Medlemmerne af Inatsisartut har enstemmigt besluttet, at engelsk i stigende grad skal have forrang blandt fremmedsprog. Dette vurderes som bekymrende af IMAK. – Det grønlandske sprog burde i stedet styrkes mere, påpeger forkvinden.
—
Sprog og identitet. Det er emner, der ofte bliver debatteret, og det må også forventes, at de fortsat vil blive det.
Grønlands lovgivende forsamling, nemlig medlemmerne af Inatsisartut, traf den 16. april også en beslutning om sprog. Her tog de stilling til, hvilken prioritet engelsk skal have i forhold til andre fremmedsprog.
Medlemmerne af Inatsisartut besluttede enstemmigt, at Naalakkersuisut skal pålægges at udarbejde en plan for, at engelsk fremover i stigende grad skal være det første fremmedsprog i Grønland.
Dette vurderer forkvinden for Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, Elna Thomsen Heilmann, som bekymrende. Som eksempel peger hun på situationen i vores naboland, som vi ofte sammenligner os med, nemlig Island.
– I Island er det for eksempel allerede blevet et problem, fordi engelsk er blevet det næstvigtigste sprog. Det engelske sprogs stærke position betyder, at islændingenes eget sprog nu ligefrem bliver omtalt som truet, siger Elna Thomsen Heilmann.
Forsvarer det grønlandske sprog
Forkvinden ønsker hellere, at man ikke bruger for meget energi på arbejdet med fremmedsprog i Grønland, men i stedet fokuserer langt mere på vores eget sprog, nemlig grønlandsk, og styrker det markant.
Et emne, som flere gange har været nævnt på IMAK’s repræsentantskabsmøder, er, at børns brug af engelsk i nogle tilfælde fører til, at de holder op med at bruge grønlandsk. Når det sker, viser virkeligheden allerede nu, at kommunikationen mellem barnet og læreren kan blive vanskeligere.
Hvis Inatsisartut’s nuværende beslutning hurtigt bliver sat i værk, frygter forkvinden – som forsvarer det grønlandske sprog – at dette problem kun vil udvikle sig endnu hurtigere.
– Det er netop det, jeg frygter, siger Elna Thomsen Heilmann.
Forkvinden: Det grønlandske sprog skal styrkes langt mere
Det grønlandske sprog bruges kun af nogle få tusinder. Hvis engelsk bliver det næstvigtigste hovedsprog, er der en reel risiko for, at det grønlandske sprog hurtigere kan blive trængt tilbage. Det er også en del af forkvindens ønske, at der skal være langt flere og bedre undervisningsmaterialer på grønlandsk end i dag.
– Jeg mener ikke, at tiden lige nu er inde til, at engelsk skal placeres som det første fremmedsprog og det næstvigtigste sprog i Grønland. Vores grønlandske sprog skal først styrkes.
– Der bør især være langt flere undervisningsmaterialer af god kvalitet på grønlandsk i folkeskolen, slutter Elna Thomsen Heilmann.
