IMAK’s forkvinde støtter ønsket om, at antallet af fag for elever i yngstetrinnet reduceres til fem, og at undervisningen fremover baseres på det grønlandske sprog.
—
Naalakkersuisut har netop sendt deres lovforslag i høring, hvor de ønsker at reducere antallet af fag i folkeskolens yngste klassetrin fra 13 til fem. Denne tanke – altså at reducere antallet af undervisningsfag – vurderer forkvinden for IMAK, som en god idé.
Hvis forslaget i sin nuværende form bliver godkendt af lovgiverne, vil elever i yngstetrinnet fremover kun blive undervist i grønlandsk i sprogfagene, og først modtage undervisning i dansk og engelsk, når de når mellemtrinnet.
– Hvis vi i vores land ønsker at bevare det grønlandske sprog, er tiden inde til at handle.
– Afsluttende prøver og prøver på de forskellige trin viser, at vores børns evne til at bruge det grønlandske sprog fuldt ud er faldende. Det betyder, at tiden er inde til, at det grønlandske sprog i folkeskolen skal prioriteres kvalitativt og i højere grad målrettes børnene, siger Elna Thomsen Heilmann.
Ifølge hende er fritidsaktiviteter, herunder aktiviteter via internettet, blandt de forhold, der medvirker til at svække brugen af det grønlandske sprog.
– Budskabet fra vores medlemmer er, at kvaliteten af børnenes brug af det grønlandske sprog er faldende, ved den påvirkning de udsættes for, når de bruger spil og ser indhold på engelsk. Og i mange skoler bliver grønlandskundervisningen ikke varetaget af en lærer, der er uddannet specifikt til at undervise i grønlandsk som fag. Det skyldes lærermangel, siger forkvinden.
Uenig med kritikerne
Da lovforslaget er sendt i høring, har flere interessenter svaret. I svarene er der forskellige holdninger – både dem, der er enige, og dem, der er uenige. Nogle af dem, der er uenige, udtrykker bekymring for, at det kan skabe problemer for børns fremtidige læring, hvis der ikke længere undervises i andre sprog, såsom dansk, i yngstetrinnet. Men IMAK og mange af medlemmerne mener noget andet.
– Vores medlemmers budskab er, at børnene skal være stærkere i det grønlandske sprog. Vores medlemmer mener også, at hvis eleverne grundlæggende bliver dygtige til det grønlandske sprog, vil det være lettere for dem at lære andre sprog, siger forkvinden.
Hun henviser i den forbindelse til forskningsresultater.
– Der er lavet undersøgelser – ikke her i landet – som viser, at når børn kan bruge deres eget modersmål med høj kvalitet, er overgangen til at lære andre sprog lettere. Derfor mener vi klart, at dette også gælder her, vurderer Elna Thomsen Heilmann.
Ikke imod andre sprog, men prioriterer det grønlandske
IMAK’s forkvinde understreger, at hun ikke er imod andre sprog – altså sprog, der ikke er grønlandsk. Ifølge hende er det også vigtigt at lære andre sprog, fordi de er nyttige i uddannelse og i daglig kommunikation. Men hun understreger, at hun ønsker at sikre, at børn i yngstetrinnet først får et solidt fundament i det grønlandske sprog.
– Jeg stiller spørgsmålstegn ved, at det danske sprog forsøges at blive vægtet højere. Det betyder ikke, at jeg er imod det, men hvis vi i landet ønsker at bevare vores sprog og prioritere det, så er tiden inde til at handle, siger Elna Thomsen Heilmann.
Hvis der ikke sker ændringer i undervisningen, vil det føre til, at der ikke sker nogen forbedringer. Og det vil ikke være godt for grønlænderne, mener forkvinden.
– Med den måde uddannelsessystemet er indrettet på i landet, vil grønlandske børn fortsat være taberne, afslutter Elna Thomsen Heilmann.
