Naalakkersuisut har netop sendt et forslag i høring med henblik på at ændre Inatsisartutloven om folkeskolen.
—
– Hvis Inatsisartut godkender Naalakkersuisut’s forslag om at ændre Inatsisartutloven om folkeskolen, vil antallet af fag, der undervises i for elever i yngstetrinnet, blive markant reduceret. I den nuværende lov kan antallet af fag, der undervises i for elever i yngstetrinnet, være omkring 13. Hvis det nuværende ændringsforslag bliver godkendt, vil fagene for elever i yngstetrinnet kunne tælles på én hånd. Det er i overensstemmelse med målsætningerne hos IMAK, skriver IMAK i sit høringssvar til Naalakkersuisut.
– I forbindelse med IMAK’s repræsentantskabsmøde i november 2023 blev der afholdt et særligt temamøde. Her blev blandt andet drøftet, at der er for mange forskellige fag i yngstetrinnet, for mange læringsmål, at det grønlandske sprog bør styrkes, at skrivning og matematik skal prioriteres højere, og at kompetenceudviklingen skal gennemføres mere systematisk.
– Derudover blev det fremhævet, at der bliver stadig flere elever med grønlandske forældre, som kun taler og forstår engelsk. Det blev drøftet, at det grønlandske sprog er under pres, og at elever i yngstetrinnet i dag bliver “udsat for et alt for stort pres”. Dette bliver også fremhævet i møder med skolelederne, skriver IMAK i sit høringssvar.
Du kan læse artiklen om debatten på IMAK’s repræsentantskabsmøde i 2023 om de mange fag i yngstetrinnet her:
https://imak.gl/wp-content/uploads/2024/03/Ilinniartitsisoq-no-1-marts-2024-DK.pdf
Hvis Naalakkersuisut’s nuværende forslag bliver godkendt, vil der fremover kun være fem fag for elever i yngstetrinnet. Disse er: grønlandsk, matematik, trivsel og livsmestring, idræt og udendørs aktiviteter samt et kreativt fag. Hvis forslaget bliver godkendt, vil elever i yngstetrinnet ikke længere blive undervist i dansk og engelsk.
Fra 200 til 180?
I deres lovforslag ønsker Naalakkersuisut ikke kun at reducere antallet af fag for elever i yngstetrinnet. De ønsker også at reducere antallet af skoledage i skoleåret fra de nuværende 200–240 til 180 dage. Mere præcist ønsker de at forkorte skoleåret for elever i yngstetrinnet – altså 1.–3. klasse – med en måned. Dette har ikke været drøftet i IMAK’s repræsentantskab, og det indgår heller ikke i organisationens princip -og indsatsprogram. Organisationen vurderer dog i sit grundlæggende standpunkt, at forslaget indebærer risici og bør behandles med forsigtighed.
– I ændringsforslaget til loven vil elevernes skoledage i skoleåret blive reduceret med 20 dage. Vi vurderer, at det kan være risikabelt, at så mange børn i fire uger skal “passe sig selv”, mens forældrene arbejder eller driver deres erhverv, skriver IMAK.
IMAK opfordrer også til at tænke nærmere over, at hvis skoledagene reduceres til 180, og dette fører til mindre undervisningstid, kan det betyde, at eleverne tilbringer endnu mere tid derhjemme med mobiltelefon, computer og spil.
– I forbindelse med lovændringen er det helt nødvendigt, at alle relevante parter, også forældrene, inddrages, og at alle forhold, der kan blive påvirket af ændringerne, drøftes grundigt. Det er også vigtigt, at de ændringer, der vil ske, bliver drøftet med ”kritiske øjne”.
IMAK: Hvordan skal der evalueres?
Hvis et flertal i Inatsisartut godkender Naalakkersuisut’s ønske om at ændre loven, savner IMAK en klar plan for, hvordan man vil undersøge, om ændringerne forbedrer eller forringer kvaliteten i folkeskolen.
– Formålet for ændringerne er at sikre et bedre udbytte for eleverne. Derfor er det nødvendigt, at der findes tydelige indikatorer for forbedringer. IMAK ønsker at få klarhed over, hvordan og med hvilke målemetoder man vil evaluere forbedringerne efter ændringerne, skriver organisationen.
IMAK’s fulde høringssvar kan læses her: Her
