Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Nivi Olsen (D), fremlagde på IMAK’s repræsentantskabsmøde sit arbejde med ændringer inden for børns skolegang. Hun ønsker også at afskaffe arbejdet med Angusakka.
—
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Nivi Olsen (D), holdt på førstedagen tale for medlemmerne af Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK’s repræsentantskabsmøde.
Der er ingen tvivl om, at talen indeholdt flere positive budskaber, som ligger i forlængelse af nogle af de mål, IMAK i de senere år tydeligt har arbejdet for.
Naalakkersuisoq med ansvar for uddannelse orienterede medlemmerne af repræsentantskabet om, at hun nu arbejder på at afskaffe ordningen, hvor eleverne på de yngste klassetrin – for eksempel 1. klasse – i nogle tilfælde har helt op til 14 fag.
– Da jeg tiltrådte som Naalakkersuisoq, var min første opgave, at antallet af fag for de yngste elever i folkeskolen, som nogle steder er helt oppe på 14, skal reduceres til kun fem. Fra 1. til og med 3. klasse skal børnene i skolen kun undervises på grønlandsk. Andre sprog som dansk og engelsk skal de først begynde at lære, når de kommer i 4. klasse, ønsker jeg, siger Naalakkersuisoq for Uddannelse, Nivi Olsen (D). Hun fortsætter:
– Børnene skal have energi til at gå i skole, og skemaerne skal ikke være overfyldte. Vi ønsker også at sikre, at lærerne har overskud. Der er ingen tvivl om, at børnene i yngstetrinnet kan stille spørgsmål ved alle de mange ting, de skal beskæftige sig med i løbet af en dag. I nogle af de mindste klasser undervises eleverne i op til syv forskellige fag på én dag, siger Nivi Olsen.
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke oplyste, at hun vil fremlægge disse ønsker for sine arbejdsgivere, nemlig Inatsisartut, som er dem, der træffer beslutningerne.
– Det er Inatsisartut, der i sidste ende skal træffe beslutningen, understregede Naalakkersuisoq.
Derfor kan man endnu ikke sige, om Naalakkersuisoq’s initiativer bliver til virkelighed.
Naalakkersuisoq: Børnene evalueres for ofte
Mange lærere har gennem flere år højlydt peget på, at eleverne bliver evalueret for meget. For eksempel bliver den løbende evaluering gennem de såkaldte Angusakka ofte sat spørgsmålstegn ved.
Denne opfattelse blandt mange lærere deles også af en af de mest indflydelsesrige personer inden for uddannelsesområdet i Grønland.
– Jeg mener, at Angusakka bør fjernes. Vi skal bruge lettere og mere enkle evalueringsformer. Vi har pålagt os selv for mange forpligtelser gennem Angusakka og andre ordninger. Vi vil fra Naalakkersuisut’s side fremlægge en enklere evalueringsform, men det er Inatsisartut, der i sidste ende skal træffe beslutningen, siger Nivi Olsen.
Hun understregede dog, at arbejdet med evalueringsformer stadig kræver mere forberedelse, og at det derfor forventes at komme efter arbejdet med færre fag i de yngste klasser.
Nivi Olsen: Kassen er tom
Naalakkersuisoq for Uddannelse kom i sin tale også ind på lærernes arbejdsmiljø. Hun overså heller ikke, at skoler flere steder er ramt af skimmelsvamp.
Men bekæmpelsen af skimmelsvamp kan ikke finansieres af Grønlands egen kasse. Landskassen er nemlig presset økonomisk. Det er efterhånden ikke længere nogen nyhed. Da Inatsisartut på efterårssamlingen godkendte regnskabet for 2024, blev det godkendt med et underskud på 257 millioner kroner.
– Der er flere folkeskoler, som er ramt af skimmelsvamp, og det er et problem for os. Men kassen er tom, siger Nivi Olsen.
Alligevel havde hun også en mere positiv vinkel på dette. Hun ønsker at udnytte, at Grønland i stigende grad vækker interesse fra andre lande. Hun foreslog over for medlemmerne af repræsentantskabet, at man kan søge ekstern finansiering til forbedring af de skoler, der er ramt af skimmelsvamp.
– Man kan søge efter eksterne investorer, som ønsker at bidrage, sagde Naalakkersuisoq for Uddannelse.
Forkvinden: Vi er glade for at der handles
Naalakkersuisoq for Uddannelse’s initiativer svarer til det arbejde, som IMAK’s bestyrelse har kæmpet for i de senere år, og det glæder forkvinden for organisationen, Elna Thomsen Heilmann.
– Som organisation er vi glade for, at Naalakkersuisut ikke kun lytter, men også handler. For eksempel drøftede vi også de alt for mange fag i de yngste klasser, da repræsentantskabet mødtes i Ilulissat i 2023. Forskningen har allerede vist, at det ikke er godt at belaste de yngste elever så meget, siger Elna Thomsen Heilmann.
Hun er fuldt ud klar over, at Naalakkersuisoq’s initiativer først skal godkendes af Inatsisartut. Og hun håber meget, at IMAK fortsat vil blive inddraget tæt i det videre arbejde.
