Naalakkersuisoq for Finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), har fremlagt Naalakkersuisuts forslag til næste års finanslov. Efter at have gennemgået forslaget er IMAKs forkvinde, Elna Thomsen Heilmann, skuffet.
—
Forkvinden for Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, Elna Thomsen Heilmann, kritiserer Naalakkersuisuts forslag til næste års finanslov. Hun havde gerne set bevillinger til lærernes kurser og efteruddannelse.
– Der er ikke en eneste forbedring at se, når det gælder kurser og efteruddannelse. Det er vi utilfredse med, siger Elna Thomsen Heilmann.
Hun meddeler derfor nu, at hun vil presse på i denne sag.
– Det må forventes, at spørgsmålet bliver taget op over for de folkevalgte, der skal forhandle om finansloven, altså medlemmerne af Inatsisartut, siger forkvinden.
Bevillingerne til kurser og efteruddannelse var eksempelvis på omkring 17,5 millioner kroner på finansloven for 2014. I 2019 var de faldet til 12,3 millioner kroner. Sidste år, i 2025, var de kun på lidt over 3 millioner kroner, og i forslaget for næste år er bevillingen uændret.
Forkvinden mener, at hvis lærernes kompetencer løbende udvikles, vil det også have en positiv effekt på eleverne.
Ifølge Elna Thomsen Heilmann er lærernes muligheder for kurser og efteruddannelse også en afgørende faktor for at gøre lærergerningen mere attraktiv.
– Hvis vi skal have flere lærere i Grønland, skal det være interessant og attraktivt at være lærer. For at lærergerningen kan være attraktiv, vil en lærer – eller en, der overvejer at blive lærer – altid se på, hvilke muligheder der er for faglig udvikling, siger hun.
Tre år uden kurser er for lang tid
IMAK mener, at det ikke er godt, hvis en lærer i flere år ikke har været på kursus og ikke har fået ajourført sin viden inden for de fag, vedkommende underviser i.
– Hvis en lærer eksempelvis ikke har været på kursus inden for sine undervisningsfag i nogle få år, for eksempel tre år, mener vi helt klart, at vedkommende allerede vil være kommet bagud i forhold til den aktuelle udvikling og elevernes læringsbehov, siger forkvinden.
Ord uden handling
De folkevalgte har flere gange givet udtryk for, at de ønsker at hæve kvaliteten af undervisningen i folkeskolen. De siger også igen og igen, at de ønsker, at flere elever skal gå videre i uddannelsessystemet.
Men Elna Thomsen Heilmann mener ikke, at disse ord er nok. De skal følges op af bevillinger.
– Naalakkersuisut siger hele tiden, at de ønsker højere kvalitet i undervisningen. De ønsker, at flere elever skal gå videre. Folkeskolen bliver hele tiden fremhævet som central, men man vil ikke iværksætte indsatser, som kræver flere penge. Hvis det ikke bare skal blive ved ordene, er tiden inde til at handle, påpeger forkvinden.
Utilfreds med forslaget som helhed
Hun kritiserer også de økonomiske aspekter af finanslovsforslaget.
Forkvinden undrer sig over, hvordan man skal forstå, at Naalakkersuisut ikke i højere grad taler om at øge landskassens indtægter.
– Når Naalakkersuisut ikke taler mere om at øge indtægterne, skal det mon forstås sådan, at man ikke prioriterer en særlig indsats for at udvikle økonomien og skabe flere indtægter i Grønland? spørger Elna Thomsen Heilmann.
Hun peger også på, at situationen er bekymrende både med hensyn til manglen på lærere og de vanskelige levevilkår i Grønland.
– Vi står på kanten af et sammenbrud. Vi mangler lærere, og levevilkårene er dårlige. Det er ikke godt, at ingen vil starte den motor, der kan få os til at bevæge os i en anden retning, slutter hun.
