Skal eleverne i yngstetrinnet i folkeskolen fortsat undervises i dansk og engelsk som fag? Det fremgår ikke klart af Naalakkersuisuts lovforslag, og derfor ønsker IMAK, at Naalakkersuisut præciserer forslaget.
—
Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, mener, at der hersker forvirring og uklarhed omkring lovforslaget om folkeskolen.
I Naalakkersuisuts lovforslag, som netop nu behandles i Inatsisartut som punkt 35, står der, at eleverne i yngstetrinnet skal undervises i grønlandsk, dansk og engelsk.
Samtidig står der i bemærkningerne til lovforslaget, at dansk og engelsk skal indgå som introduktionsfag i undervisningen. Det finder IMAK uklart.
– Betyder forslaget, at der fortsat skal undervises i dansk og engelsk som fag? Eller betyder formuleringerne, at sprogene alene skal bruges som introduktionsfag? Og hvis det er tilfældet, hvad betyder undervisning som “introduktionsfag” så helt konkret? Det er lærerne nødt til at vide. Det fremgår ikke klart af det forslag, der behandles nu, siger organisationens forkvinde, Elna Thomsen Heilmann.
IMAK: Grønlandsk er nok i yngstetrinnet
I det lovforslag, der først blev sendt i offentlig høring, stod der, at eleverne i yngstetrinnet, altså 1.-3. klasse, kun skulle undervises i grønlandsk. Det stemte også overens med IMAK’s målsætninger og de drøftelser, der har været i organisationens øverste organ, Repræsentantskabet.
Men da Naalakkersuisut fremlagde lovforslaget for Inatsisartut, blev dette ændret. Derfor stilles der nu spørgsmål ved den uklarhed, der er opstået.
– Vi vil gerne have afklaret, hvad Naalakkersuisuts formål er med ændringerne i ændringsforslaget. Hvorfor har de pludselig foretaget denne vurdering? spørger IMAK’s forkvinde, Elna Thomsen Heilmann.
Tvivler på at det vil føre til ændringer
IMAK ønsker at se, at en lovændring fører til noget positivt. Men det er svært at få øje på i det nuværende forslag.
– Så bør man hellere lade den nuværende lov fortsætte uændret, når ændringerne alligevel er så få. Det vil ikke sikre, at eleverne får færre undervisningstimer eller opnår bedre faglige resultater.
– I dag ser vi mange steder i Grønland, at eleverne ikke længere taler grønlandsk med hinanden. Der findes endda forældre, som ikke længere kan kommunikere ordentligt med deres børn, fordi børnene udelukkende kommunikerer på engelsk.
– Det, man egentlig forsøger at sikre her, er, at de yngste elever får undervisning med udgangspunkt i vores eget sprog. Ved at undervise dem på grønlandsk i grønlandsk, samfundsfag, matematik og kreative fag ønsker vi at sikre deres færdigheder og grundlæggende fundament, så de senere står stærkere, når de skal lære andre sprog, siger Elna Thomsen Heilmann.
Kontakt:
IMAK’s forkvinde, Elna Thomsen Heilmann, elh@imak.gl, 52 33 45.
Med venlig hilsen
Elna Thomsen Heilmann
Forkvinde
