IMAK modtager et stigende antal henvendelser fra medlemmer, der føler sig utrygge på grund af arbejdsgivers advarsler og trusler om afskedigelse alene fordi medlemmet har udtalt sig på facebook eller i pressen omkring sine arbejdsforhold. Ved IMAK finder vi det bekymrende, at arbejdsgiverne opleves så afvisende over for kritik fra deres ansatte, særligt når vi ved, at mange ansatte har rigtig megen viden, som arbejdsgiverne i stedet kunne være glade for at blive bekendt med. Vi opfordrer naturligvis ikke vores medlemmer til at komme med usaglig kritik, men vi vil meget gerne opfordre alle arbejdsgivere til at udvise interesse for, hvad deres ansatte måtte have af kvalificeret kritik og måske særligt hvad der kunne ligge bag den.
Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gælder for alle borgere i vores land og ytringsfriheden er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende demokrati, der giver os alle ret til at sige vores mening både i tale og på skrift, herunder også i forhold til hvordan vi synes vores samfund skal se ud.
I udgangspunktet har vi således alle høj som lav, tyk som tynd en ret til at give vores mening til kende om snart sagt hvad som helst. Dette skal vi værne om, for det er en grundlæggende demokratisk rettighed, der er med til at sikre den frie tanke og dialog der er forudsætningen for et velfungerende samfund.
Ytringsfriheden kan på grund af ansættelsesforhold begrænses – det kan for eksempel være
på grund af en tavshedspligt eller på grund af retningslinjer knyttet til typisk ledelsesmæssige funktioner i en organisation eller virksomhed. Dette giver god mening. Men det må aldrig blive hensynet til en organisations omdømme, der skal vægte over borgerens frie ytringsfrihed,
og det må aldrig blive sådan at saglige kritiske røster holdes tilbage af frygt for konsekvensen. Det er simpelthen ikke et retssamfund værdigt.
Så hvad skal vi gøre, hvis begrænsninger i ytringsfriheden indskrænker vores ret til at udtale os, særligt når ytringen angår en kritisk funktion i vores samfund?
I IMAK er vores medlemmer involveret i store dele af det grønlandske uddannelsessystem og
vores medlemmer har derfor berøring med både dagligdagen i bl.a. den grønlandske folkeskole, det administrative arbejde i kommunernes forvaltning og selvstyret. Medlemmerne har også deres virke i Majoriaq eller beskæftiget med undervisning på andre offentlige institutioner eller de private grundskoler og efterskoler.
Vores medlemmers mangeartede arbejdsområder betyder derfor, at vores medlemmer er nogle af landets mest værdifulde aktører, idet de sikrer, at vi som land kan udvikle vores lærere, elever og i sidste ende vores samfund lokalt og nationalt. Det er IMAKS væsentligste opgave at varetage alle medlemmernes økonomiske, pædagogiske og arbejdsmiljømæssige interesser, så de bliver støttet mest muligt i deres arbejdsliv. Det er dermed også i vores interesse, at vores medlemmers meninger bliver ytret og hørt.
Vores medlemmers samfundskritiske opgave medfører ligeledes, at de er særligt opmærksomme på, at uhensigtsmæssigheder eller problemer, der vanskeliggør medlemmernes varetagelse af deres opgaver bliver håndteret således, at vores børn og unge kan modtage undervisning i trygge rammer.
Langt størstedelen af vores medlemmer er offentligt ansatte, og disse har en udstrakt ytringsfrihed. Det betyder, at de på egne vegne kan deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter. Beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed gælder dog kun, når den ansatte ytrer sig på egne vegne i modsætning til ytringer fremsat på arbejdspladsens vegne eller hvor der kan opstå tvivl om i hvilken egenskab den ansatte udtaler sig. Sker udtalelsen således på vegne arbejdsgiver, er det arbejdsgivers ret at opstille retningslinjer for, hvilke ytringer der kan ske og af hvem ligesom arbejdsgiver kan sanktionere ansatte, der handler i strid med retningslinjerne.
Mange kan miste modet
En lærer kan stå komplet magtesløs, hvis hun på baggrund af flere resultatløse henvendelser
til ledelsen og hvis hun uden resultat har anvendt en whistleblowerordning for at kritisere ledelsens og kommunens manglende omhu i forbindelse med skolens manglende materialer, mølædte og lasede bøger, klasseværelsers usunde tilstande, skimmelsvamp og andre destruktive elementer, der kan have en enorm påvirkning på læring.
Det er IMAK’s holdning, at vi og vores medlemmer har en særlig pligt til at råbe vagt i gevær eller til at hive fat i vores politikere, når vi med vores faglige baggrund vurderer, at vi er på vej et uønsket sted hen.
Tit og ofte er vores medlemmer dog i deres ansættelse omfattet af en tavshedspligt eller begrænsninger i ytringsfriheden, som gør at medlemmet, hvis denne udtaler sig på vegne af arbejdspladsen, kan få en disciplinær sanktion ved overtrædelse af disse. I sidste ende kan det betyde, at et medlem, der tager sine arbejdsopgaver og sit ansvar alvorligt, kan blive midlertidigt fritaget for tjeneste eller måske endda afskediget.
Og hvad med de faglige bekymringer?
Det kan være utroligt vanskeligt at navigere i for vores medlemmer, idet de opstillede begrænsninger i ytringsfriheden i vores øjne bør ses i lyset af og afvejes over for pligten til at drage omsorg over for elever, lærer og andre ansatte. Hvad skal man f.eks. gøre som folkeskolelærer, hvis man gang på gang påpeger over for skolens og kommunens ledelse, at der ikke er kvalificerede hænder nok til alle vores børn i skolen? Og at kommunen intet gør for at imødekomme læreren eller skolen? Man skal selvfølgelig ikke tie, fordi så er vi i bedste fald lige vidt. Nogle af vores medlemmer har med håb om forandring forsøgt at anvende alle tænkelige talerør og indgange og til sidst har man valgt at kontakte medierne, men på baggrund af begrænsninger i medlemmets ytringsfrihed, så har man brændt fingrene i den proces. Tit og ofte er der uklarhed om der foreligger en begrænsning i ytringsfrihed og her må vi altså understrege, at det er ledelsens ansvar at sikre, at vores medlemmer er oplyst om eventuelle begrænsninger.
Det er vores indtryk, at der i forbindelse med en ytring på arbejdspladsens vegne bliver brugt mere tid på at sanktionere den medarbejder, der har benyttet sin ytringsfrihed frem for egentlig at behandle de problematikker, der blev ytret omkring. Der bliver derfor i overvejende grad brugt mere tid på at begrænse ytringsfriheden for vores offentligt ansatte medlemmer end at lade det indgå i den offentlige debat og dermed søge at få løst de problemer vi kunne have i uddannelsessystemet. Vi opfordrer i stedet til, at ledelser i de offentlige myndigheder omkring i landet fokuserer mere på indholdet i ytringen fremfor måden, den er blevet ytret på og af hvem.
Samfundet skal ikke tage meningers mod fra vores medlemmer eller fra andre borgere i Grønland.
