Fra IMAK ønsker vi alle vores medlemmer og medborgere langs kysten et godt nytår. I ønskes et år med et godt helbred, gode resultater i arbejdet og ikke mindst en tryg tilværelse sammen med jeres familier.
År 2025 bliver både spændende og travlt for IMAK. Først og fremmest skal vi forhandle om løn -og arbejdsvilkår for vores medlemmer. Til efteråret i november afholder IMAK sit ordinære repræsentantskabsmøde, hvor der i år også vil være valg af formand.
Med et tilbageblik på året 2024, vil jeg gennemgå de budskaber, som vores medlemmer har fremsat. I den forbindelse vil jeg afslutte med at præsentere nogle løsningsmodeller baseret på love, aftaler og regler.
Medlemmernes budskaber om arbejdsvilkår
I forbindelse med de kommende forhandlinger har vores medlemmer fra hele kysten temmelig enslydende budskaber og opfordringer til handling.
Vi kan både se og får at vi, at vores medlemmer bruger mange kræfter på arbejdet. Ikke desto mindre udtrykker de glæde og stolthed over at arbejde sammen og støtte hinanden og se deres elevers præstationer. Især er de taknemmelige for elevernes og forældrenes anerkendelse af lærerne og skolerne, hvilket altid giver energi til lærerne og lederne.
Vores medlemmer opfordrer forældre til, uanset de vilkår, de måtte leve under, at opretholde faste rammer for deres børn og arbejde sammen med skolen for at sikre et godt samarbejde.
På den anden side har vi også forstået og observeret, at vores medlemmers arbejdsvilkår i stigende grad er blevet en mental byrde, hvilket gør arbejdet som lærer endnu mere udfordrende. Blandt andet arbejder de ud over deres evner og pligter, og når de ikke støttes af arbejdsgiverne, bliver arbejdet for udfordrende. Derfor vil IMAK opfordre arbejdsgivere og politikere til, sammen med vores medlemmer langs hele kysten og andre aktører og med et fælles ejerskab, at skabe ordninger og forbedre arbejdsvilkårene og arbejdsmiljøet for at lette presset.
Vores medlemmer ønsker i høj grad, at arbejdet som lærer skal udføres med høj kvalitet, og at alle elever skal drage fordel af undervisningen. For at opnå dette skal lønningerne hæves betydeligt, og have mere fokus på forbedringer i arbejdsmiljøet. Arbejdsgiverne skal som minimum tilbyde årlige faglige opgraderinger og give plads til dette.
Fra IMAK’s side ønsker vi, at arbejdet som lærer skal være attraktivt, og for at opnå dette skal lønningerne kunne sikre en tryg tilværelse. Derudover skal arbejdsvilkårene, boligforholdene og arbejdsmiljøet have en kvalitet, der lever op til nutidens standarder.
Tjenestemandspensioner og vilkårene for pensionister i Grønland
I foråret 2024 præsenterede vi forskellene mellem tjenestemandspensionerne i Grønland og Danmark samt de dårligere vilkår for pensionister i Grønland – en forskel, som politikerne ikke har adresseret i lang tid.
Vi i IMAK synes, det er positivt, at politikerne nu ønsker at tage vilkårene for tjenestemændene alvorligt. Det er ønskværdigt, at det videre arbejde foregår åbent og, at vi bliver givet mulighed for at deltage. Det bliver nødvendigt med en lovændring, såfremt tjenestemandspensionerne i Danmark og Grønland skal ligestilles og harmoniseres. Vi ønsker at deltage aktivt i udarbejdelsen af den nye lov, som skal træde i kraft i foråret 2026.
Når der i dag udarbejdes lovgivning i Danmark om tjenestemandspensionerne har grønlandske organisationer ikke mulighed for at blive hørt eller medvirke direkte og har ej heller grundlag for det.
Udover de nævnte punkter vil vi også påpege de aldeles utrygge forhold og vilkår for pensionister i Grønland. Pensionister i Grønland, der har ydet deres bidrag til samfundet i mange år får ingen tak fra det offentlige ved deres overgang til pensionisttilværelsen og har ej heller mulighed for at opretholde deres levestandard, hvor nogle bliver henvist til at gå tiggergang. Derfor bør Naalakkersuisuts reformer for pensionister gennemføres hurtigere og bredere. Forhåbentlig bliver der skabt en ordning, hvor borgere, der stadig har kræfter til at yde deres bidrag til samfundet og som stadig har lyst til at løfte deres del af opgaverne, ikke skal opleve, at der bliver skabt barrierer for deres indtjening.
Kommunernes besparelser på folkeskolerne har en stor indvirkning på undervisningens kvalitet.
Vores medlemmer i folkeskolerne langs kysten oplever kommunernes forskellige sparetiltag og begrænsninger som udfordrende, og det forhindrer lovens krav om kvalitetsundervisning i at blive opfyldt.
Det er blevet almindeligt langs kysten, at der mangler materialer til håndarbejde og de praktisk-musiske fag, og visse steder er det endda umuligt at undervise i sløjd, håndarbejde eller husgerning. Vigtigt er også at nævne, at lærernes mulighed for individuel faglig opkvalificering er blevet stoppet. Det resulterer i, at undervisningens kvalitet bliver forringet, og at elevernes mulighed for at få tilpasset undervisningen i forskellige fag delvist bliver begrænset.
Skolelederne i folkeskolerne beskæftiger sig i stor grad med administrativt arbejde. Mange projekter, der ikke direkte relaterer sig til folkeskolen, bliver pålagt dem, samtidig med at børn med særlige behov og børn, der har brug for at være blandt få personer, bliver forsøgt inkluderet i store klasser. Skolelederne forsøger at koordinere mange forskellige opgaver uden at få ekstra tid, ressourcer eller midler til det.
Det kan ej heller ignoreres, at mange skoler langs kysten er forfaldne, og at skimmelsvamp og dårlig luftkvalitet i høj grad påvirker vores medlemmers helbred negativt. Vores børn, vores fremtid, der dagligt udsættes for skimmelsvamp og lignende forhold, risikerer alvorlige sundhedsproblemer, som kan blive kroniske.
Derfor må politikere og andre relevante parter i Grønland i fællesskab arbejde for at renovere folkeskolerne hurtigst muligt. Vi ønsker at sikre, at der altid er lærere i folkeskolerne og at vores børn i fremtiden vil kunne arbejde i landet med helbredet i behold.
Ønske om, at folkeskoleelever i højere grad agerer som elever.
Under vores rejser langs kysten har lærerne efterlyst og ønsket undervisning med fokus på faglig fordybelse. I dag bruger lærerne meget tid på at håndtere og rette op på forstyrrende adfærd fra enkelte elever, hvilket hindrer faglig fordybelse. Der er desværre en stigende tendens til, at mange elever møder op i skolen uden forberedelse eller motivation for at lære. Elever, der er forberedt, motiverede og klar til at lære, bliver desværre forstyrret i deres arbejde af elever, der er sværere at styre.
Vi har brug for, at hele samfundet i Grønland sørger for, at vores børn får en god skolegang i folkeskolen og fortsætter ud i en uddannelse og gennemfører den. Det er ønskeligt at der i rammerne for folkeskolen etableres en ordning for elever med særlige behov, og hvis dette etableres, kan man ikke komme uden om at tilføre yderligere midler.
For at samfundet kan løfte i fællesskab og sikre en bæredygtig udvikling, er der behov for et fælles forum for forældrene. Forældre opfordres til at forsøge at skabe et fora, der kan give rådgivning og vejledning, såsom at have en forældretalsmand eller ved at oprette initiativer, hvor forældre kan udtale sig og handle på vegne af skolebestyrelserne langs kysten.
Rekruttering af lærere
Politikerne ønsker, at undervisningen i Grønland skal blive bedre, og at flere unge skal uddannes og bidrage til samfundet. Jeg må sige, at folkeskolen og rekrutteringen af lærere i dag og i de senere år ikke har været tilstrækkeligt prioriteret politisk, selvom situationen er alvorlig.
De seneste tal viser, at over 100 uddannede lærere vil kunne gå på pension inden for de næste fire til fem år. Det er mange, og samtidig er der for få nyuddannede lærere, der begynder at arbejde i folkeskolen. Derfor må politikerne omsætte deres ord og strategier til konkret handling – der er ikke tid til at vente længere, der skal handles nu. Hvis jeres planer skal realiseres, skal I involvere de ansatte og fagforeningerne og give dem medejerskab fra starten og frem til planernes gennemførelse.
I mangel af uddannede lærere er timelærere en stor hjælp. I dag er der næsten 200 timelærere i Grønland, og for at sikre en undervisning af høj kvalitet kan gennemføres af timelærere, er det tvingende nødvendigt at hæve deres kompetenceniveau.
Etableringen af Grønlands Uddannelsesråd.
IMAK kan hverken forstå eller acceptere, at Naalakkersuisut, og i dette tilfælde Naalakkersuisoq for Uddannelse, har udpeget medlemmer til Grønlands Uddannelsesråd som offentliggjort i december 2024. Først og fremmest vil jeg understrege, at vi ikke har noget imod de valgte medlemmer som personer, da de har eller har haft høje positioner i samfundet. Vi har tilkendegivet vores utilfredshed og modstand mod udnævnelsen af Grønlands Uddannelsesråd i et møde med Naalakkersuisoq for Uddannelse.
IMAK er overrasket over udpegningen af medlemmerne, som er foretaget uden hensyntagen til kommissoriet. Her er det uddannelsesrådet, der er tale om, hvoraf ingen af dem direkte kommer fra folkeskolen, selvom det er uddannelse, der er i fokus. Folkeskolen er fundamentet i uddannelsen, derfor ønsker vi fra IMAK, at der er et medlem direkte tilknyttet folkeskolen i rådets formandskab samt mindst en repræsentant fra folkeskolen blandt rådgiverne.
Vi håber, dette vil blive rettet.
Vi håber, at de budskaber vi bringer fra IMAK i år både vil blive rettet og vel modtaget. Vores medlemmers budskaber og ønsker samt Naalakkersuisuts planer, kan kun realiseres tilfulde i samfundet gennem fælles ejerskab og gennem dialog og samarbejde.
IMAK`s forkvinde
Elna Hielmann
