Mange grønlandske børn finder det lettere at bruge engelsk end grønlandsk, når de skal tale om noget i dybden, vurderer en lærer på Kangillinnguit Atuarfiat. – Derfor er tanken om, at elever i yngstetrinnet kun skal have grønlandsk som sprogfag, god, siger Birgithe Geisler.
—
– Efter at alle børn blev udstyret med iPads, er udviklingen gået meget hurtigt. Det betyder, at deres brug af grønlandsk til at danne sætninger og tale med andre er blevet mere begrænset, siger Birgithe Geisler, lærer på Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk.
Hun blev lærer i 1989 og arbejder i dag blandt andet som læse- og skrivevejleder på den skole, hvor hun er ansat. Birgithe Geisler er også medlem af IMAK’s repræsentantskab.
Den erfarne lærer har været til stede i hverdagen gennem flere generationer af elever. Og hun har heller ikke overset, hvor meget engelsk fylder hos børnene. Mange børn bruger ikke længere deres modersmål – altså det grønlandske sprog – når de skal udtrykke noget vigtigt, vurderer Birgithe Geisler ud fra det, hun hører i sit arbejde.
– Nu hører jeg dem for eksempel tale engelsk med hinanden. Når de taler engelsk, kan de udtrykke meget dybe tanker på en let måde. De kan forklare sig med mange engelske ord. Men når de taler grønlandsk, kan de ikke tale rent, de tøver, og de ved ikke, hvilke sætninger de skal bruge. De taler babysprog, på et meget overfladisk niveau, siger hun.
Birgithe Geisler fortæller også, at hvor man tidligere i Nuuk så grønlandske børn, der kun talte dansk, forventer hun nu, at man i hele landet vil se grønlandske børn, der næsten kun taler engelsk. Her peger hun på, at alle elever har iPads.
– Derfor kan vi næsten forvente, at uanset hvor de bor, så vil det engelske sprog på en eller anden måde blive mere og mere dominerende, siger Birgithe Geisler.
Enig i lovforslaget
Naalakkersuisut har netop sendt deres lovforslag i høring, hvor de ønsker at reducere antallet af fag i folkeskolens yngste klassetrin fra 13 til fem. Denne tanke – altså at reducere antallet af undervisningsfag – vurderer IMAK som en god idé, som vi tidligere har hørt fra forkvinde Elna Thomsen Heilmann. Og det er en vurdering, som læreren på Kangillinnguit Atuarfiat er helt enig i. Hun begrunder blandt andet sin holdning med, at undervisningen i dag ofte foregår hurtigt og presset for at nå alle fag.
– Jeg er meget enig i, at der skal ske sådan en ændring. Jeg synes, det er rigtig godt, fordi vi så kan give eleverne de nødvendige redskaber på en ordentlig måde uden at skynde os, siger Birgithe Geisler.
Naalakkersuisut’s lovforslag skal som sædvanligt først behandles i Inatsisartut. Først hvis et flertal stemmer for, kan det træde i kraft. Det er endnu ikke fastsat, hvornår forslaget skal behandles, og derfor er det også uvist, hvornår det eventuelt kan træde i kraft. Men læreren på Kangillinnguit Atuarfiat siger, at hvis hun selv kunne bestemme, ville hun gerne have, at ændringen trådte i kraft så hurtigt som muligt – nemlig når det nye skoleår begynder efter sommerferien.
– Vi er meget enige og håber, at det vil være til stor gavn. Hvis det stod til os, ville vi gerne begynde allerede til efteråret, siger Birgithe Geisler.
“Forældre prioriterer igen, at der tales grønlandsk”
Birgithe Geisler har bemærket, at forældre, som tidligere var stolte af, at deres børn var gode til engelsk, nu er begyndt at ændre holdning.
Ifølge den erfarne lærer er der flere og flere forældre, der ønsker, at deres børn lærer grønlandsk. Det glæder hende. Hun frygter nemlig, at hvis børnene mister evnen til at bruge grønlandsk, kan det få negative konsekvenser for kommunikationen.
– For to-tre år siden hørte vi forældre sige stolt: “Mit barn taler engelsk, det er meget veltalende.” Men heldigvis hører vi det mindre og mindre nu. For det kan i værste fald føre til, at vi ikke længere kan kommunikere med hinanden, afslutter Birgithe Geisler.
